Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Ring og forklar os om din situation
Vi fører sager i hele landet

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Arver jeg min bortadopterede mors biologiske forældre?

Kære Monica Kromann

 

Min mor blev bortadopteret i 1943.

Hvordan er hendes arveret efter hendes biologisk forældre?

Min mor gik bort i 1989, så jeg er eneste arving efter hende.

Jeg har kunne læse mig frem til, at skifteretten automatisk finder pårørende gennem cpr. registeret – men det har ikke været tilfældet her, da jeg ikke ved hvornår mine biologisk mormor og morfar er gået bort.

Håber jeg er heldigt at få et svar.

 

Med venlig hilsen

Anethe

Svar:

Kære Anethe

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende. 

I adoptionslovgivningen skelnes der mellem, hvornår adoptionsbevillingen blev udstedt, hvilket er afgørende for, hvilke arveretlige regler der er gældende for adoptivbarnet. Med andre ord afhænger adoptivbørns arveret af, hvilket år de er blevet adopteret eller bortadopteret.

Dette skyldes, at reglerne har ændret sig markant igennem tiden.

Som reglerne er i dag, følger det af arveloven, at adopterede og bortadopterede børn kun arver deres adoptivforældre.

Du skriver, at din mor blev bortadopteret i 1943. Børn, der blev bortadopteret før 1.1.1957, er både legale arvinger i forhold til deres biologiske forældre og deres adoptivforældre. De bevarer således de arveretlige relationer til den biologiske slægt, uanset om der har været kontakt eller ej.

Det adopterede barn bevarer også sin arveretlig status i forhold til adoptivforældrene, men arver ikke adoptivforældrenes øvrige slægt.

Din afdøde mor er ifølge loven således berettiget til at arve både sine biologiske forældre såvel som dine adoptivforældre. Da hun ikke længere lever, er det korrekt, at du vil indtræde i hendes sted og arve på hendes vegne.

Før 1.1.1957 have de biologiske forældre dog en mulighed for at tage et såkaldt testationsforhold. Det betyder, at de biologiske forældre kunne gøre det bortadopterede barn arveløst ved at oprette et testamente, der udtrykkeligt bestemte, at adoptivbarnet intet skulle arve.

I disse tilfælde ville adoptivbarnet være arving efter loven, men ikke tvangsarving efter de biologiske forældre. De samme regler gør sig gældende for adoptivbarnets livsarvinger.

I op til 75 % af alle adoptionssager før 1.1.1957 tog de biologiske forældre et testationsforhold. Jeg vil derfor formode, at dine biologiske bedsteforældre har oprettet et testamente, hvor din mor er gjort arveløs, hvorfor du ikke blev kontaktet da dine biologiske bedsteforældre afgik ved døden.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål.

Såfremt du har yderligere spørgsmål eller brug for rådgivning, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret. Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma.

Du kan læse flere af mine brevkasseindlæg om familie – og arveretlige emner på min hjemmeside:

www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

 

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

 

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet

Emner:

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater