Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Kromanns juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål,  som må offentliggøres i juridisk brevkasse - evt. i anonymiseret form -  så send mig en mail på mk@advokatkromann.dk og er du heldig, vil du ugen efter kunne læse svaret i avisen.

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at brevkasse indlæg- og svar ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Forskellen på generalfuldmagt og fremtidsfuldmagt

Kære Monica Kromann

 

Vi er et ældre ægtepar i 70`erne, som har været gift i 54 år.

Vi har i 2015 hver især oprettet et dokument om generalfuldmagt, som vi har udskrevet fra internettet, og hvormed vi har givet hinanden generalfuldmagt.

Dokumenterne er underskrevet af os hver især og af 2 vitterlighedsvidner. Vi har ikke betalt noget for dokumenterne, og de er ikke underskrevet foran en notar.

Er dokumenterne gyldige?

Hvilken forskel er der på en generalfuldmagt og en fremtidsfuldmagt?

 

Med venlig hilsen

”Ægteparret”


Svar:

Kære ”Ægteparret”,

 

Tak for jeres spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Overordnet set kan man sige, at den generelle forskel på en fremtidsfuldmagt og en generalfuldmagt er, at fremtidsfuldmagten først træder i kraft, når/hvis man bliver ude af stand til at varetage sine personlige og økonomisk forhold, eksempelvis pga. demens, hvorimod generalfuldmagten ofte træder i kraft så snart, fuldmagten er oprettet.

Generalfuldmagt:

En generalfuldmagt indebærer, at man som fuldmagtsgiver giver en anden person adgang til at varetage sine forhold og træffe beslutninger på sine vegne.

For oprettelse af en generalfuldmagt kræves det, at man er myndig, og at man ikke er under værgemål. Yderligere skal man have handleevnen ved behold og altså være habil, ellers vil fuldmagten være ugyldig.

I jeres spørgsmål stilles der tvivl om gyldigheden af jeres generalfuldmagter.

For en generalfuldmagt gælder der ingen formkrav. Henset til, at en generalfuldmagts vidtrækkende karakter, anbefales det dog, at man opretter fuldmagten skriftligt og med påtegning af enten en advokat eller to vitterlighedsvidner, så disse kan bekræfte, at fuldmagtsgiver har handleevnen i behold. Dette er dog ikke gyldighedsbetingelser. Det er således heller ikke en gyldighedsbetingelse, at dokumentet underskrives for en notar. Samlet set vil dette også betyde, at jeres generalfuldmagter således er gyldige.

Der kan opstå visse konflikter ved generalfuldmagter. Det er blandt andet udbredt, at pengeinstitutter ofte kan stille tvivl til ægtheden af underskriften, særligt ved store beslutninger, idet fuldmagten ikke er vedkendt for en notar, og det dermed ikke med garanti kan siges, hvorvidt fuldmægtigen var habil på udstedelsestidspunktet. Hertil vil en fremtidsfuldmagt være at foretrække.

En generalfuldmagt træder som nævnt i kraft med det samme. Dog kan den begrænses i både omfang og tid. Fuldmagten ophører dog automatisk, hvis fuldmagtsgiver afgår ved døden eller kommer under værgemål. Ud over disse situationer vil en fuldmagt også være uvirksom, hvis en fuldmagtsgiver – i habil tilstand - tilbagekalder fuldmagten, eller hvis den fuldmægtige ikke længere ønsker at handle på fuldmagtsgivers vegne.

Fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt er som sagt en fuldmagt, der først kommer i spil/træder i kraft i fremtiden, når man er ude af stand til at varetage sine egne forhold, heriblandt pga. sygdomme såsom demens.

I en fremtidsfuldmagt kan du bestemme, hvem man vil give fuldmagt til hvad, og yderligere under hvilke omstændigheder fuldmagten skal gives; Man bestemmer altså selv, hvad ens fremtidsfuldmagt skal indeholde.

Dette er en fordel ved fremtidsfuldmagten, idet man ellers – hvis man blev inhabil uden en fremtidsfuldmagt – ville blive tildelt en værge af staten. Henset til, at en værge kan risikere at være en person, man ikke kender personligt, vil man kunne risikere, at værgen dermed ikke kan vide ens ønsker og lignende. Hertil vil det derfor være en fordel at lave en fremtidsfuldmagt, hvori man dermed selv kan vælge, hvem der skal varetage ens forhold.

Oprettelsen af en fremtidsfuldmagt sker således, at dokumentet først oprettes med de specifikke punkter, man ønsker. Dernæst sker der tinglysning af dokumentet. Når dette er foretaget, vil der til sidst ske underskrift for en notar. Notarens opgave er hertil at sikre, at man er ved sine fulde fem på tidspunktet for underskriften.

Såfremt fuldmagten opfylder alle gyldighedsbetingelserne, vil fuldmagten herefter stå ved magt og ligge klar til den dag, man bliver ude af stand til at varetage diverse forhold, og der bliver behov for dens indhold.

Selve igangsættelsen sker ved, at man enten selv eller de fuldmægtige beder Staten om igangsættelse. I forlængelse af dette igangsættes en procedure for ikrafttræden, der normalt tager et par ugers tid fra anmodningen. I følgeskab til denne anmodning vil der også skulle ske/indhentes en lægefaglig vurdering til at sikre, at man ikke er ved sine fulde fem.

Henset til, at en fremtidsfuldmagt først træder i kraft, når man er ude af stand til at varetage sine egne forhold, vil man derfor med fordel kunne oprette den med det samme. Dermed vil man, selvom man ikke kender fremtidens udsigter, være sikret bedst muligt allerede fra start.

Jeg håber ovenstående besvarede jeres spørgsmål. Såfremt I har yderligere spørgsmål eller har brug for rådgivning i forbindelse med oprettelse af fremtidsfuldmagt, er I velkomne til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere spørgsmål.

Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie – og arveretlige emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.