Spørgsmål:
Jeg har brugt min særejearv på vores fælleshjem
Kære Monica Kromann,
Min mand og jeg blev gift i 2009. Forud for ægteskabet havde jeg erhvervet en mindre lejlighed, som vi begge flyttede ind i efter ægteskabet. Jeg mistede min mor i 2010, i hvilken forbindelse jeg arvede en større sum penge, som min mor ved testamente havde bestemt, skulle være særeje i tilfælde af skilsmisse. En stor del af denne arv brugte jeg på et nyt og tiltrængt køkken i vores lejlighed, medens jeg brugte resten til afvikling af gæld.
Vi har desværre ikke oprettet nogen ægtepagt, og nu da vi skal separeres, er jeg i tvivl om hvilke krav – hvis nogen - jeg kan gøre gældende over for min mand. Min mand har nemlig udarbejdet en bodelingsaftale, som han forsøger at presse mig til at underskrive.
Hvad har jeg krav på? Og kan jeg risikere noget ved at underskrive bodelingsaftalen?
Med venlig hilsen
Læser
Svar:
Kære Læser,
Tak for din henvendelse og dine udmærkede spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Jeg vil indledningsvis gennemgå eventuelle krav, som du kan gøre gældende i forbindelse med skiftet af fællesboet, og efterfølgende de konsekvenser det eventuelt kan få, hvis du underskriver bodelingsaftalen, som din mand har udarbejdet.
Vederlagskrav
Udgangspunktet i dansk ret er, at der opstår formuefællesskab mellem ægtefæller ved ægteskabets indgåelse. Virkningen heraf er, at ægtefællernes samlede nettoformue ligedeles ved skifte som følge af separation, skilsmisse, bosondring eller død. Udgangspunktet kan imidlertid fraviges ved oprettelse og tinglysning af ægtepagter i forbindelse med ægteskabets indgåelse eller medens ægteskabet består. Særeje kan herudover være tredjemandsbestemt, eksempelvis ved at en gavegiver eller arvlader bestemmer, at gaven eller arven skal være fuldstændigt særeje - eller som her skilsmissesæreje. Er der skilsmissesæreje i ægteskabet, betyder dette, at der som udgangspunkt ikke sker nogen deling ved et skifte som følge af separation/skilsmisse. Ved skilsmisse beholder og udtager ægtefællerne således – som udgangspunkt – særejeaktiverne uden at værdien af disse indgår i boet.
Ægtefællernes formuer vil i sådanne tilfælde bestå delvist af fællesejeaktiver og delvist af særejeaktiver. Fællesejeaktiverne – i praksis nettoværdien af disse – ligedeles mellem ægtefællerne i forbindelse med skilsmissen, medens særejeaktiver som altovervejende udgangspunkt holdes uden for bodelingen. Såfremt der sker en sammenblanding eller forskydning af de forskellige formuearter - eksempelvis ved at den ene ægtefælle anvender fællesejemidler til forbedring af sit særeje eller bruger særejemidler til forbedring af sin bodel - kan den ene ægtefælle ved et skifte være berettiget til at gøre et vederlagskrav gældende mod den anden ægtefælle.
I det omfang, du har anvendt ikke uvæsentlige særejemidler på et nyt køkken i jeres fælleshjem, og dette har medført en stigningen af lejlighedens værdi, kan du således have et vederlagskrav mod din mand. Dette fremgår af Retsvirkningslovens § 23, stk. 3. Vederlagskravets størrelse vil i praksis ofte blive ansat skønsmæssigt, dog højst svarende til bodelsformindskelsen. Efter samme lovs § 24 skal kravet gøres gældende i forbindelse med skiftet. Hvis du således under skriftet ikke kan opnå fuld dækning for kravet inden for din egen bodel, vil du ikke senere kunne gøre (rest)kravet gældende.
Skifteretten er kompetent til at afgøre tvister om vederlagskrav under offentligt skifte såvel som privat skifte.
Bodelingsaftale
En bodelingsaftale er i princippet ikke forskellig fra enhver anden aftale, og der er således intet til hinder for, at ægtefæller selv udarbejder en bodelingsaftale. En sådan aftale vil i så fald vil være gyldig fra aftalens indgåelse. Der er dog grund til at være grundig og varsom ved udarbejdelsen - og for dit vedkommende - indgåelsen af bodelingsaftalen. Konsekvenserne af en bodelingsaftale kan til tider være vanskelige at overskue, da aftalens mange momenter har indbyrdes sammenhænge. Det er almindeligvis overordentlig vanskeligt senere at få tilsidesat en bodelingsaftale. Ved en separation eller skilsmisse kan en eller begge ægtefæller være ude af balance og derfor indgå en aftale, hvis indhold ikke er rimeligt – det kan være hvis den ene ægtefælle stilles urimeligt ringe. Der kan således indgås aftaler, som den ene af ægtefællerne ikke nødvendigvis kan overskue konsekvenserne af. Sådanne aftaler kan efter omstændighederne tilsidesættes af domstolene efter Ægteskabslovens § 58 eller Aftalelovens § 36, hvor kriteriet i begge tilfælde er, at aftalen skal være ”urimelig”. Hvorvidt en bodelingsaftale tilsidesættes som værende urimelig beror på en konkret vurdering, men hvor der blandt andet tages hensyn til manglende kendskab til fællesboets størrelse og eventuel tilbageholdelse af oplysninger om formuer eller værdien af enkelte aktiver. Har man fået juridisk eller økonomisk rådgivning af en advokat eller revisor, vil dette som udgangspunkt tale imod en tilsidesættelse af aftalen.
Jeg vil anbefale, at du forinden underskrivelse af bodelingsaftalen, som minimum får en advokat til at gennemlæse og godkende den af din mand udarbejdede bodelingsaftale. Dermed kan du sikre, at bodelingsaftalen er rimelig for begge parter, ligesom en advokat vil kunne informere dig om, hvorvidt aftalen afviger fra lovens udgangspunkt om ligedeling. En advokat kan tillige rådgive dig omkring ægtefællebidrag, børnebidrag, deling af pensioner samt andre krav, som du kan være berettiget til i forbindelse med skilsmissen.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.
