Svar:

Kære Michael

Tak for dit spørgsmål til min juridiske
brevkasse, som jeg vil besvare i det
følgende.

Det følger af lov om ægtefællers
økonomiske forhold § 24, stk. 1, at når et
aktiv erhverves for både særeje og
delingsformue, så bliver aktivet automatisk
brøkdelssæreje. Det vil sige, at en brøkdel
af bilens værdi tilhører dit særeje, og den
anden brøkdel tilhører jeres delingsformue.
Brøken fastsættes efter forholdet mellem de
midler, der er anvendt ved erhvervelsen.
Der er som udgangspunkt ikke nogen nedre
grænse for, hvor lille denne brøkdel kan
blive.

I jeres tilfælde udgør særejedelen
150.000/250.000 svarende til 3/5 og
delingsformuen udgør 100.000/250.000
svarende til 2/5. 3/5 af bilens værdi tilhører
således dit særeje, mens 2/5 af bilens værdi
tilhører jeres delingsformue.

Du oplyser, at I har solgt bilen og erhvervet
en ny bil for salgssummen. Der gælder en
surrogationsregel, hvorefter surrogatet for
et særeje fortsat vil være særeje. Dette
betyder, at fordi den gamle bil var 3/5
særeje, så vil salgssummen ligeledes være
3/5 særeje, idet salgssummen bliver
surrogat for bilen. Købes den nye bil for
salgssummen, vil den nye bil ligeledes være
et surrogat for den gamle bil, og den nye bil
vil derfor også være brøkdelssæreje.
Hvis de kontante særejemidler har været
blandet sammen med de resterende

delingsformuemidler, således at disse ikke
længere kan adskilles, er det dog ikke
sikkert at bilen kan anses som et surrogat for
brøkdelssærejet. Ud fra din formulering
synes dette dog ikke at være tilfældet,
hvorfor udgangspunktet er, at den nye bil
fortsat er brøkdelssæreje.

Jeg håber at ovenstående besvarede dit
spørgsmål.

Hvis du ønsker yderligere rådgivning eller
hjælp i forbindelse med bodelingen, er du
naturligvis velkommen til at kontakte
KROMANN advokatfirma.

Du kan læse
flere brevkasseindlæg om familie- og
arveretlige problemstillinger på min
hjemmeside:
www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk