Spørgsmål:
Hvordan stiller jeg mig bedst i tilfælde af skilsmisse eller separation?
Kære Monica Kromann
Min forlovede og jeg skal giftes i det kommende år. I forbindelse hermed, ønsker jeg at sikre min formue i tilfælde af skilsmisse eller separation.
Min kommende mand og jeg har drøftet muligheden for at indgå en ægtepagt, men vi er begge uvidende om, hvilke aftalemuligheder vi har, og hvilke forskellige typer af særeje, der findes. Vi håber derfor, at du kan give os et overblik over reglerne om særeje.
Jeg håber, at du vil besvare mit spørgsmål.
Med venlig hilsen
Sarah
Svar:
Kære Sarah
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse som jeg vil bevare i det følgende.
I medfør af lov om ægtefællers økonomiske forholds § 5 er udgangspunktet i dansk ret, at ægtefæller har delingsformue, hvorefter ægtefællers formuer fordeles lige i tilfælde af separation eller skilsmisse. Udgangspunktet om formuernes ligedeling fraviges dog blandt andet ved aftale om særeje.
Efter lovens § 12 er der mulighed for ved ægtepagt at aftale forskellige former for særeje. Overordnet findes tre særejeformer; skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.
Skilsmissesæreje indebærer, at I ved ægteskabets ophør som følge af separation eller skilsmisse beholder jeres formue, mens formues deles, såfremt ægteskabets ophør skyldes ægtefællens død.
Hvis I derimod indgår aftale om fuldstændigt særeje, beholder I hver jeres formue, uanset om ægteskabet ophører som følge af separation, skilsmisse eller dødsboskifte. Her sker således ingen deling.
Endvidere er der mulighed for at indgå aftale om kombinationssæreje. Herefter gælder en aftale om fuldstændigt særeje alene under forudsætning af, at en bestemt ægtefælle afgør ved døden inden den anden. Kombinationssæreje kan ligeledes indebære, at det fuldstændige særeje alene vedrører enten førstafdøde eller længstlevendes skilsmissesæreje, således at eksempelvis længstlevendes formue ikke deles ved dødsboskiftet, mens alene førstafdødes formue indgår i delingsformuen.
Foruden de ovenstående særejeformer, kan særejet begrænses yderligere:
Eksempelvis kan særejet begrænses til alene at omfatte en eller flere bestemte aktiver, hvorefter er er tale om genstandssæreje.
Særejet kan også begrænses til alene at vedrøre en del af en ægtefælles formue, som afhænger af hvordan eller hvorledes formuen er erhvervet – såkaldt erhvervssæreje. Eksempelvis kan det ved ægtepagt aftales, at alt hvad I hver især ejer forud for ægteskabets indgåelse, skal være særeje. Særejet kan ligeledes begrænses til alt hvad der senere erhverves i form af gave eller arv.
Hvis der indgås aftale om brøkdelssæreje, begrænses særejet til alene at vedrører en konkret bestemt brøkdel eller procentdel af jeres samlet formue eller af bestemte aktiver. Eksempelvis kan det aftales, at 1/3 af spisebordets værdi skal være dit fuldstændige særeje.
Dernæst kan særejet begrænset til et bestemt beløn eller et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver. Hvis det ovenfor anførte eksempel i stedet anførte, at 1.000 kr. af spisebordets værdi skulle indgå som dit fuldstændige særeje, ville der således foreligge sumsæreje.
Afslutningsvist kan det aftales, at hele en ægtefælles formue med undtagelse af et konkret beløb. Dette kaldes sumdeling.
Din kommende mand og dig har dermed forskellige muligheder for at sikre jeres individuelle formue i tilfælde af ægteskabets ophør. Såfremt I ønsker deling i mindst muligt omfang, er aftale om fuldstændigt særeje mest fordelagtig.
Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har brug for rådgivning i forbindelse med oprettelse af en ægtepagt, eller såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i familieret. Du er naturligvis velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for bistand i forbindelse hermed.
Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie- og arveretlige emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
