Svar:

Kære Hanna

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende. 

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller, hvor ægtefællerne bestemmer særeje for deres formue, eller dele af denne. De aktiver der ved ægtepagt gøres til særeje, skal ikke deles med din ægtefælle i tilfælde af skilsmisse og eventuelt død, afhængig af hvilken type særeje, der vælges. 

Ægtefæller skal oprette en skriftlig ægtepagt, hvis der ønskes en form for særeje i ægteskabet. Ægtepagten skal tinglyses for at opnå gyldighed, hvorfor en underskrivelse af ægtepagten ikke er tilstrækkelig. 

Som du nævner, er der forskellige former for særeje, som jeg vil beskrive i det følgende. 

Den første type særeje er skilsmissesæreje. Aktiver omfattet at skilsmissesærejet skal ikke deles ved skilsmisse. Det særlige ved denne type særeje er, at særejet bliver til delingsformue ved en af ægtefællernes dødsfald. Denne type særeje kan være problematisk, idet særejet netop skal deles ved den ene ægtefælles død. Selvom længstlevendes formue er skilsmissesæreje, skal den således deles med førstafdøde, og indgå i forbindelse med dødsboskiftet. Ved denne type særeje har ægtefællerne dog mulighed for at sidde i uskiftet bo, såfremt betingelserne herfor er opfyldte. 

En anden type særeje er fuldstændigt særeje. Fuldstændigt særeje skal hverken deles ved skilsmisse eller ved dødsfald. Såfremt det fuldstændige særeje omfatter hele jeres formue, vil der således ikke skulle deles noget hverken ved skilsmisse eller død, og I vil hver især beholde egne ejendele. Længstlevende har dog fortsat arveret efter førstafdøde. Denne type særeje benyttes eksempelvis hvis den ene ægtefælle ejer en virksomhed. Ved brug af fuldstændigt særeje kan en sådan virksomhed friholdes fra deling, således at man ikke risikerer at miste virksomheden eller store dele heraf ved en skilsmisse eller et dødsfald. Ved denne type særeje har længstlevende dog ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, da det fuldstændige særeje skal udredes straks. Dette kan eksempelvis risikere at medføre, at længstlevende ikke kan blive boende i parternes fælles ejendom. 

Kombinationssæreje er en blanding af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Denne indebærer at særejet ikke deles ved skilsmisse, men førstafdødes særeje deles ved dødsfald. Førstafdødes formue bliver dermed en del af formuefællesskabet og længstlevendes formue forbliver fuldstændigt særeje. Førstafdødes formue deles ligeligt med halvdelen til vedkommendes eventuelle livsarvinger og længstlevende ægtefælle og den anden halvdel går kun til længstlevende ægtefælle. Længstlevende vil således arve ¾ af førstafdødes formue, samt beholde hele sin egen formue. Dette særeje benyttes til at begunstige sin ægtefælle mest muligt, men indebærer at arv til eventuelle børn formindskes. 

Ud over de forskellige typer særeje, er det også muligt at bestemme hvor stor en del af jeres formue, der skal være omfattet af særejet. 

I kan vælge at gøre hele jeres formue til særeje, hvilket indebærer at alt I ejede før ægteskabets indgåelse, samt alt I erhverver efter ægteskabets indgåelse, er særeje. Endvidere er det muligt at gøre alt hvad I ejede før ægteskabet til særeje, således at alt i erhverver efter ægteskabets indgåelse er delingsformue. 

Det er ligeledes muligt at vælge sumsæreje, hvor man bestemmer særeje vedrørende et bestemt beløb, altså en bestemt sum af ens formue. Modsat kan der også oprettes sumdeling, hvorefter det blot er en bestemt sum, der deles. 

Herudover kan I vælge at oprette genstandsbestemt særeje, hvor man bestemmer særeje om specifikke genstande. Det kan f.eks. være et hus, et selskab eller genstande med særlig affektionsværdi, som man ønsker at friholde fra ligedelingen. Alternativt kan vælges brøkdelssæreje, hvor en brøkdel af formuen eller genstanden er særeje. 

De forskellige former for særeje kan også modificeres, således at de kan tidsbegrænses eller aftrappes over tid. 

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Ved oprettelsen af ægtepagt er der mange ting man skal overveje, og det er derfor min anbefaling at I antager en advokat til at bistå oprettelsen af ægtepagt. Såfremt I ønsker at antage advokat, er I naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning. 

Du kan læse flere brevkasseindlæg som familie- og arveretlige problemstillinger på hjemmeside:

www.advokatkromann.dk/brevkasse. 

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk