Cookie indstillinger
Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Kromanns juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål,  som må offentliggøres i juridisk brevkasse - evt. i anonymiseret form -  så send mig en mail på mk@advokatkromann.dk og er du heldig, vil du ugen efter kunne læse svaret i avisen.

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at brevkasse indlæg- og svar ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Hvad indebærer båndlæggelse af arv?

Kære Monica Kromann

Jeg er så småt begyndt at gøre mig overvejelser omkring mit testamente. Jeg har 3 børnebørn, som jeg ønsker skal arve efter mig. Jeg vil dog gerne have indflydelse på, hvornår arven udbetales, eller hvad arven bruges på. Jeg ønsker nemlig ikke, at deres arv efter mig udelukkende bliver brugt til sjov og spas. Jeg har læst lidt om båndlæggelse af arv men er ikke helt sikker på, hvad dette indebærer?

Jeg håber, at du vil besvare mit spørgsmål.

Med venlig hilsen

Birthe


Svar:

Kære Birthe

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende. Når det omhandler båndlæggelse af arv til dine børnebørn, taler man om båndlæggelse af friarven, dvs. den arv, som du frit kan testere over. Når man båndlægger arv, betyder det, som ordet antyder, at man lægger bånd på arven, således at du kan have indflydelse på, hvordan og hvornår arven bruges.

For at båndlægge arv, skal du i dit testamente oprette såkaldte båndlæggelsesklausuler, hvori du beskriver, hvordan arven skal båndlægges. Du kan eksempelvis bestemme, at arven først skal udbetales til arvingen ved dennes fyldte 21. eller 25. år, at arven udbetales på månedsbasis, at arven båndlægges til studieformål, eller at arven båndlægges til bolig.

Det følger af arvelovens § 61, at friarv kan båndlægges ved testamente, når arvelader finder, at dette er bedst for arvingen. Det er således en betingelse for båndlæggelsen, at arvelader finder det bedst for arvingen. Det skal bemærkes, at der ikke foretages en prøvelse af, hvorvidt denne betingelse er opfyldt. Det kan dog alligevel være en god ide, at indskrive grunden for båndlæggelsen i testamentet.

Til forskel fra båndlagt tvangsarv, som er den del af arven, der ikke kan testeres over, kan du ved båndlagt friarv fravige en række regler.

Eksempelvis kan du fravige reglen om, at der ikke kan søges fyldestgørelse i den båndlagte arv af arvingens kreditorer, ligesom du kan fravige reglen om, at kreditorer heller ikke kan søge sig fyldestgjort i uhævede renter og indtægter indtil 6 måneder efter forfaldsdagen. Det er således en mulighed for at fravige reglen om kreditorbeskyttelse.

Desuden kan du også fravige reglen om, at arvingen ikke kan hæve renter og indtægter af arven. Du kan således bestemme, at renter og indtægter i en periode lægges til den båndlagte arv eller at de skal erlægges til et specifikt formål, eks. i fast ejendom.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål eller behov for hjælp oprettelse af dit testamente, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning. 

Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på

min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater