Svar:

Kære Per

Tak for dit spørgsmål angående skilsmisse og bodeling, som jeg vil forsøge at besvare i det
følgende.

Jeg vil starte med at besvare dit spørgsmål om jeres bolig i forbindelse med skilsmissen. Da
du ikke har oplyst andet, vil jeg tillade mig at gå ud fra, at i har delingsformue i ægteskabet,
og at jeres aktiver således som udgangspunkt skal ligedeles ved en bodeling.
Da det udelukkende er dig som står på skødet til jeres bolig, er du ejeren. Boligen vil således
stå som et aktiv i din bodel ved bodeling. Om boliglånet, som i begge hæfter for, skal anføres
som et passiv i din bodel, eller som et passiv i begge jeres bodele, er dog lidt mere
kompliceret.

Når din kone har indvilget i, at stå som meddebitor på lånet, hæfter i begge solidarisk over for
kreditorerne, og kreditorerne vil derfor kunne søge hele gælden indfriet hos jer begge. Dette
betegnes som om I hæfter solidarisk i det ”ydre forhold”. Dette er dog ikke ensbetydende
med, at gælden også internt i forholdet mellem dig og din kone skal ligedeles. Dette afhænger
af, hvad der er forudsat eller aftalt imellem jer.

Da jeg ikke er i besiddelse af så mange detaljer om din konkrete situation, er det svært mig at
vurdere, hvem der skal bære gælden i det interne forhold. Da du er ejer af boligen, vil der nok
være en formodning for, at det i det interne forhold er forudsat, at gælden også er din. Dette
kommer dog an på en konkret vurdering og jeres aftale.

Hvis vi går ud fra, at du skal bære gældsbyrden i det endelige forhold imellem dig og din
kone, vil hele boliggælden skulle anføres som et passiv i begge jeres bodele, da I begge
principielt kan risikere at komme til at hæfte for gælden. Der vil dog herefter være et aktiv i
din kones bodel af tilsvarende størrelse, da hun, i tilfælde af, at kreditor kræver lånet indfriet
af hende, kan rette et såkaldt regreskrav imod dig og derved blive fyldestgjort for det beløb,
som hun har skulle betale kreditor. Således vil gælden reelt set kun indgå som et passiv i din
bodel.

Sondringen mellem det ydre forhold til kreditorer og jeres indre forhold eller aftale kan være
vanskelig, og det er vigtigt at huske på, at hvis begge jeres bodele er positive, så ligedeles alle
aktiverne omfattet af jeres delingsformue ved bodelingen. Hvis den ene ægtefælles bodel er
negativ, vil denne ikke blive delt ligeligt, da ægtefæller som udgangspunkt ikke hæfter for
hinandens gæld.

Man ser ofte, at det udelukkende er den ene ægtefælle, som står på skødet til den fælles
ejendom, og i sådan et tilfælde, kan ægtefællerne have en interesse i, at få den anden
ægtefælle med på skødet. Dette sker ved at man, ved gave eller salg, overdrager halvdelen af
ejendommen til den anden ægtefælle, hvilket udløser en tinglysningsafgift på 1.660 kr. samt
0,6 % af andelens værdi.

For så vidt angår dit spørgsmål vedrørende arv under separation og skilsmisse, er det klare
udgangspunkt, at ægtefællers indbyrdes arveret bortfalder ved separation eller skilsmisse, dog
således, at arveretten genopstår, hvis I ved separation genoptager samlivet. Derfor vil din
kone ikke arve dig, hvis du går bort efter I er blevet separeret eller skilt. Dette gælder uanset
om dine andre arvinger har givet arveafkald.

Hvis du har brug for yderligere rådgivning i forbindelse med skilsmisse og arv, eller hvis du
har brug for assistance i forbindelse med oprettelse af et testamente for bedre at kunne fordele
arven efter dig, vil jeg råde dig til at tage kontakt til en advokat med speciale i familie- og
arveret.

Jeg håber ovenstående besvarelse har givet dig et indblik i din retsstilling i forbindelse med
den kommende skilsmisse. Du kan i øvrigt læse mere på min hjemmeside, hvor jeg har
skrevet flere indlæg om familie- og arveretlige emner på www.advokatkromann.dk/brevkassen.

Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)