Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Ring og forklar os om din situation
Vi fører sager i hele landet

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Kan vi i forbindelse med vores skilsmisse indgå aftale om delingen af vores formuer, og kan den ene part efterfølgende ændre denne ensidigt?

Kære Monica

 

Min ægtefælle og jeg skal skilles, og i den forbindelse skal der foretages en formuedeling. Vi ønsker dog ikke at dele vores formuer lige, hvilket, så vidt som vi forstår, er udgangspunktet efter loven, såfremt ægtepagt ikke er oprettet.

Mit spørgsmål er således, om det er muligt at fravige det nævnte udgangspunkt ved aftale og i givet fald hvorledes?

I tilknytning hertil ønsker jeg at vide, om det efterfølgende er muligt for en af os ensidigt at ændre den indgåede aftale?

 

Med venlig hilsen

Søren

Svar:

Kære Søren

 

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Det er korrekt, at udgangspunktet, ved både separation og skilsmisse, er en ligedeling af ægtefællernes formuer. Dette følger af ægtefællelovens § 5, stk. 1. Ægtefæller kan imidlertid i medfør af ægtefællelovens § 32 indgå aftale om delingen af deres formuer og således fravige lovens udgangspunkt, hvorfor du og din ægtefælle kan aftale, at jeres formuer ikke skal ligedeles.

Sidstnævnte bestemmelse giver ægtefæller en fri adgang til at indgå aftaler om, hvordan deres formuer skal deles. Denne aftalefrihed indtræder dog først, når en skilsmisse eller separation er aktuel. En aftale efter bestemmelsen kan således alene indgås, hvis den indgås med henblik på en forestående formuedeling.

Der stilles ingen formkrav til en aftale indgået efter ægtefællelovens § 32. I skal således ikke oprette en ægtepagt for at fravige lovens udgangspunkt. Jeg vil dog anbefale, at I indgår en eventuel aftale skriftligt, således at der ikke opstår tvivl om, at I har foretaget en formuedeling. Ønsker man som ægtefæller modsat at indgå aftaler om en eventuel kommende formuedeling, når separation eller skilsmisse ikke er aktuel, kan disse kun indgås ved ægtepagt inden for lovens rammer.

Hvad angår dit spørgsmål om ændring af en aftale indgået efter ægtefællelovens § 32, kan hverken du eller din ægtefælle ensidigt ændre denne efterfølgende og kræve jeres formuer delt efter lovens udgangspunkt. Det følger dog af ægteskabsloven § 58, at en aftale indgået i medfør af ægtefællelovens § 32 kan ændres eller erklæres uforbindende, såfremt den skønnes urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse. Det skal bemærkes, at der alene kan ske ændring eller tilsidesættelse på grund af forhold, som forelå allerede ved aftalens indgåelse. Forhold, som først opstår efter aftalens indgåelse kan således ikke, efter bestemmelsen, medføre ændring eller tilsidesættelse af aftalen. Der stilles heller ingen formkrav ved indgåelse af aftaler efter denne bestemmelse. Det er da igen min anbefaling, at en ændring af en aftale, indgået efter ægtefællelovens § 32, nedskrives, af samme grund som ovenfor anført.

Når det skal vurderes hvorvidt en aftale skal ændres eller tilsidesættes, konstateres det først hvorvidt aftalen er objektiv urimelig, og derefter hvorvidt en objektiv urimelig aftale, henset til de subjektive forhold ved aftalens indgåelse, skal ændres eller tilsidesættes. I vurderingen af om aftalen er objektiv urimelig, er det afgørende, om aftalen i overvejende grad afviger fra det resultat, som en domstol ville være kommet frem til. I vurderingen af, om en objektivt urimelig aftale skal ændres henset til de subjektive forhold, inddrages en række faktorer, herunder navnlig ægtefællernes psykiske tilstand og vejledningens omfang. Tilsidesættelse foretages ofte, hvor den ene ægtefælle har indgået aftalen uden at kunne overskue konsekvenserne heraf, hvorimod aftalen normalt fastholdes, hvis ægtefællen har fået bistand i forbindelse med indgåelsen af aftalen, i form af enten advokat- eller revisorbistand. Ligeledes fastholdes aftalen normalt, i det tilfælde ægtefællen har givet afkald på bistand, hvis dette må være at anse for velovervejet. Endvidere er det af betydning, om den ægtefælle, der har givet fuldstændigt eller delvist afkald på boslod, på indgåelsestidspunktet havde kendskab til fællesboets størrelse, og om denne er erfaren når det kommer til økonomiske spørgsmål.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål, eller behov for vejledning til at indgå en aftale om delingen af jeres formuer, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning.

Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside:  www.advokatkromann.dk/brevkasse.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet

Emner:

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater