Navnesager
Oftest er det en ukompliceret proces at navngive dit barn eller at skifte navn på dig selv eller dine børn. En ansøgning om navneændring skal indgives til personregisterføreren, hvilket oftest vil være præsten eller kordegnen i dit lokale sogn.
I nogle situationer vil navnet dog ikke blive godkendt uden videre, og sagen vil i så fald skulle behandles ved Familieretshuset eller ved Familieretten. Dette kan eksempelvis gælde i situationer, hvor du ønsker at anvende et beskyttet navn, eller hvis du ønsker at ændre navnet på dit barn under 18 år.
Ligeledes kan det være besværligt at ændre dit navn i forbindelse med et kønsskifte. I Danmark er der regler om at ens fornavn skal være kønskorrekt, hvilket indebærer at en dreng ikke må have et traditionelt pigenavn og omvendt. Hvis du ønsker at ændre dit navn til et navn, som ikke svarer til dit juridiske køn, skal man derfor indgive en erklæring om kønsidentitet til Familieretshuset.
Hvis du ønsker at ændre navnet på dit barn under 18 år vil processen ligeledes afhænge af hvem der har forældremyndighed over barnet, samt i nogle situationer hvad barnets egen holdning til navnet er. Hvis forældrene ikke er enige om navneændringen vil det ligeledes have betydning hvis forældres slægtsnavn man ønsker at ændre. I nogle situationer har børn under 18 ligeledes ret til at ændre deres eget navn.
Hos KROMANN advokatfirma er vi specialiserede i familieret, og vi har derfor stor erfaring med sager ved Familieretshuset, herunder navnesager. Vi kan derfor bistå dig i en sag om navnefastsættelse eller ændring, uanset årsagen til at sagen føres ved Familieretshuset. Endvidere kan vi føre sagen videre i retten, såfremt det skulle blive nødvendigt.
KONTAKT OS I DAG
Kontakt KROMANN advokatfirma på tlf. 8618 1102 eller på mail kontakt@advokatkromann.dk for at høre hvordan vi kan bistå netop dig i din navnesag.
Du kan læse mere om relaterede emner på siderne nedenfor