Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Ring og forklar os om din situation
Vi fører sager i hele landet

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Urimelig bodeling?

Kære Monica Kromann,

Jeg har lige nogle enkelte spørgsmål til din brevkasse, som jeg håber, at du vil besvare.

Min eks-kone og jeg blev skilt for snart 1½ år siden, og vi fik i forbindelse med skilsmissen udarbejdet en bodelingsaftale. Det var dog en, vi selv udarbejdede, idet vi blev enige om, at det ikke ville være nødvendigt med advokatbistand, da vi ikke havde mange aktiver. Det har nu vist sig at være en rigtig skidt idé – i hvert fald for mit vedkommende. Min eks-kone havde nemlig ”glemt” at informere mig om en stor aktiebeholdning, der blandt andet bestod af medarbejderaktier.

Set i det lys, synes jeg jo ikke at bodelingen har været helt rimelig. Hvilke muligheder har jeg for at ændre på det? Kan der overhovedet gøres noget?

Med venlig hilsen

Læser

Svar:

Kære Læser,

Tak for din henvendelse og dine gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Efter gældende ret opstår der som udgangspunkt formuefællesskab mellem ægtefæller ved ægteskabets indgåelse. Dette har den konsekvens, at ægtefællernes nettoformue – det såkaldte fællesbo – skal skiftes og ligedeles ved ægteskabets ophør ved skilsmisse, separation eller død. Udgangspunktet kan dog dels fraviges i forbindelse med ægteskabets indgåelse eller under ægteskabet ved oprettelse og tinglysning af en ægtepagt, og dels fraviges konkret under skiftet ved en aftale om skævdeling. En aftale om skævdeling vil typisk fremgå af en bodelingsaftale, hvor aktiverne værdiansættes og en deling aftales.

En bodelingsaftale er principielt ikke anderledes fra andre former for aftaler, og er således som udgangspunkt juridisk bindende uden hensyntagen til form og indhold. Dette gælder også selvom bodelingsaftalen måtte være udarbejdet af ægtefællerne selv og uden nogen form for juridisk bistand. En bodelingsaftale kan dog – på samme vis som andre typer aftaler – tilsidesættes eller ændres under visse nærmere omstændigheder. Mulighederne for en tilsidesættelse/ændring af en bodelingsaftale afhænger af, om der er foretaget et offentligt skifte (under skifterettens medvirken) eller et privat skifte (uden skifterettens medvirken).

Ved offentligt skifte kan skifteretten efter anmodning genoptage et bo til behandling, hvis det er påkrævet, navnlig såfremt:

1) der er fremkommet yderligere aktiver eller passiver,

2) der er begået væsentlige fejl under bobehandlingen eller

3) der i øvrigt foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning for bobehandlingen.

Er der derimod tale om et privat skifte – dvs. hvor parterne selv har taget initiativ til og aftalt en deling af deres aktiver eventuelt med advokatbistand – skal en genoptagelse af boet og tilsidesættelse af bodelingsaftalen ske efter de almindelige regler herom. Der skal således anlægges et civilt søgsmål, hvis der er tvivl om aftalens fortolkning, gyldighed og hvis boet skal genoptages/omgøres. Bodelingsaftalen kan ændres eller tilsidesættes, såfremt den er indgået under tvang, svig, udnyttelse, eller det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre aftalen gældende eller aftalepartens forudsætninger brister. Du kan læse mere om de enkelte betingelser for tilsidesættelse af en aftale i mine tidligere brevkasseindlæg på www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Da aftalens parter bør kunne indrette sig efter aftalens indhold, skal der almindeligvis en del til førend aftalen tilsidesættes. Men forhold som manglende overblik over aftalens konsekvenser, skrøbelig mental tilstand under aftalens indgåelse og manglende kyndig bistand kan dog tillægges betydning i denne forbindelse. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at være grundig ved udarbejdelsen af en bodelingsaftale, og at man så vidt muligt undlader at underskrive uden forinden at have rådført sig med en kyndig person, eksempelvis en advokat. Jeg vil dog anbefale, at man lader bodelingsaftalen udarbejde af en advokat, der samtidig kan rådgive om konsekvenserne af aftalens indhold. Såfremt man efter aftalens indgåelse/boets afslutning opdager, at der eksempelvis har været skjulte aktiver og værdier, bør man reagere snarest muligt og søge rådgivning, da der i modsat fald kan være risiko for, at der indtræder forældelse eller passivitet.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet

Emner:

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater