Skal jeg anke et afslag på økonomisk støtte til mit handicappede barn?

Kære Monica

Min søn er handicappet og jeg vil gerne arbejde på nedsat tid, så jeg bedre kan imødekomme hans behov.

Pengene er små, og jeg har derfor søgt om støtte ved kommunen med henblik på at få økonomisk bidrag til bl.a. transport og udstyr og tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen har givet afslag herpå og jeg er dybt fortvivlet over, hvad jeg skal stille op.

Kan det betale sig at anke kommunens afgørelse?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Daniels mor

Rådgivning til handicappede og deres familier

Få advokatbistand ved ansøgning om støtte til handicapbil, tabt arbejdsfortjeneste eller merudgifter

Se mere

Svar:

 

Kære Daniels mor

Mange tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå, at du står i en vanskelig situation, og det er klart, at du ønsker at sikre den nødvendige støtte til din søn, Daniel.

Ifølge Barnets Lov §§ 86 og 87, har man, som forælder til et barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, ret til hjælp til dækning af både nødvendige merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.

Dækning af merudgifter

Kommunen skal dække nødvendige ekstraudgifter, som opstår ved at forsørge et barn eller en ung med særlige udfordringer. For at få hjælp skal barnet eller den unge have en betydelig og varig nedsat funktionsevne, eller en kronisk eller langvarig lidelse. Det er vigtigt, at de ekstraudgifter, der opstår, skyldes barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse, og at kommunens retningslinjer for pasning og andre forhold følges. Kommunen kan dække merudgifter, hvis de er på mindst 5.348 kr. pr. år (2023-niveau). Merudgifter kan bl.a. være medicin, transport eller kurser.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste

Kommunen kan bevilge tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der forsørger et barn eller en ung under 18 år i hjemmet. For at få hjælp skal barnet eller den unge have en betydelig og varig nedsat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig lidelse. Derudover skal det vurderes, at det er bedst for barnet eller den unge at blive passet hjemme. Man kan få tabt arbejdsfortjeneste i enkelte timer ugentligt eller 37 timer ugentligt.

Da jeg ikke har alle nødvendige informationer om din og Daniels situation, vil jeg i det følgende give en generel besvarelse på din problemstilling.

Det kan være, at kommunens afslag er baseret på utilstrækkelig sagsbehandling, hvilket vi desværre ser alt for ofte i sager som din.

I en artikel fra DR af den 20. marts 2025 fremgår det, at der ofte sker fejl i behandlingen af sager om økonomisk støtte til familier med handicappede børn.

Ankestyrelsens gennemgang af 385 sager viser, at der i halvdelen af tilfældene er 'retlige mangler', dvs. fejl. Disse fejl har store konsekvenser for de familier, der ikke får den nødvendige hjælp, som de har brug for.

En af de primære fejl, der ofte opstår, er utilstrækkelig sagsoplysning. Det medfører, at mange familier uretmæssigt får afslag på deres ansøgning, eller ikke får den fulde støtte, de er berettiget til.

På baggrund af dette er det en god idé at anke kommunens afgørelse. En anke kan give mulighed for, at din sag bliver genvurderet med fokus på de nødvendige oplysninger og korrekt lovfortolkning. Anken vil blive behandlet af Ankestyrelsen. Jeg anbefaler, at du søger rådgivning hos en advokat, da sagsområdet er særdeles komplekst.

Jeg håber, at dette kan være med til at afklare dine muligheder, og jeg ønsker dig og din familie alt det bedste i den videre proces.

Hvis du har brug for yderligere rådgivning eller assistance fra en advokat med erfaring inden for netop denne juridiske problemstilling, er du meget velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma på tlf. 86 18 11 02 eller mail kontakt@advokatkromann.dk.

Du kan læse flere af mine brevkasseindlæg om mange andre emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkassen/.  

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Rådgivning til handicappede og deres familier

Få advokatbistand ved ansøgning om støtte til handicapbil, tabt arbejdsfortjeneste eller merudgifter

Se mere

 

Advokat Monica Kromann

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

 

 

 

 

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet