Spørgsmål:
Arven skal gå til børnebørnene
Kære Monica Kromann
Efter mange år som faste læsere af din brevkasse, har vi nu endelig bestilt en tid hos en advokat til oprettelse af et testamente.
I testamentet har vi overvejet at begunstige vores børnebørn, da begge vores børn har gode jobs og derfor ikke mangler noget.
Vi synes dog, at det drejer sig om mange penge, og vi ville derfor gerne knytte en aldersgrænse på, hvornår vores børnebørn kan disponere over arven. Vi havde forestillet os, at pengene skulle være båndlagt til vores børnebørn er fyldt 25 år. Vi havde endvidere forestillet os, at pengene kunne frigives til uddannelses – og boligmæssige formål.
Vi vil derfor gerne vide, om det er muligt at bestemme dette i vores kommende testamente?
Med venlig hilsen
Bedsteforældrene
Svar:
Kære Bedsteforældre
Det glæder mig at høre, at I er faste læsere af min juridiske brevkasse.
Når I som bedsteforældre vælger at testere over arven til fordel for jeres børnebørn, er der tale om friarv. Friarv er al arv, der ikke er tvangsarv, og som man dermed frit kan disponere over ved testamente, svarende til 3/4 af jeres formue. Tvangsarven, svarende til 1/4 af jeres formue, er modsat tvungen arv til jeres livsarvinger, dvs. en eventuel efterlevende ægtefælle og jeres børn.
Reglerne om båndlæggelse af arv findes i Arveloven, og det er afgørende, om der er tale om båndlæggelse af friarv eller tvangsarv.
Ved båndlæggelse af friarv er der ingen tidsbegrænsning. Eksempelvis kan båndlæggelsen også være livsvarig. Der skal blot være tale om, at det er bedst for arvingen, at arven båndlægges. Såfremt der derimod havde været tale om båndlæggelse af tvangsarv, kan båndlæggelsen alene ske, til arvingen er fyldt 25 år.
En arving har dog altid mulighed for at ansøge Statsforvaltningen om, at en båndlagt arv - uanset om der er tale om friarv eller tvangsarv - frigives. Det kan ske, hvis:
- det er en velfærdssag for arvingen,
- arven er af ringe værdi eller
- det er åbenbart, at båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål.
Når der omtales arv af såkaldt ringe værdi, følger det af retspraksis, at der skal være tale om en nettoarv på under kr. 100.000,-.
Det er ikke nødvendigt at begrunde en båndlæggelse af arven i et testamente. Det er dog muligt både for båndlæggelse af friarv og tvangsarv i et testamente at træffe bestemmelse om, at båndlagt arv kan udbetales til bestemte formål, eksempelvis uddannelses – og boligmæssige formål. Det er alene arvelader, der kan bestemme, hvad arven skal anvendes til. Det er dog vigtigt at beskrive formålet præcist i testamentet, således der ikke opstår tvivl omkring, hvorvidt arven kan udbetales ved ansøgning fra arvingen.
Såfremt arven bliver båndlagt, vil den blive placeret i en forvaltningsafdeling, som findes i de større banker. Forvaltningsafdelingerne er underlagt nogle meget specifikke regler for investering af båndlagte midler, da investeringen naturligvis ikke må være risikobetonet. Det er muligt at læse mere om reglerne i Bekendtgørelse nr. 1443 om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv.
Jeg håber, at ovenstående har givet jer et overblik over mulighederne for båndlæggelse af arv i et testamente.
Jeg ønsker jer held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
