Spørgsmål:
Behøver vi et testamente?
Kære Monica Kromann,
Min mand og jeg er ofte blevet anbefalet af venner og familie at oprette et testamente. Men som vi forstår det, tager Arveloven jo allerede stilling til, hvad der skal ske med vores formuer, når vi engang dør.
Vi vil gerne vide, om det overhovedet er nødvendigt med et testamente? Hvilke fordele har det? Ingen af os har tidligere været gift, men min mand har dog en søn fra et tidligere forhold, som han aldrig rigtig har haft kontakt med.
Med venlig hilsen
Ægteparret
Svar:
Kære Ægtepar,
Tak for Jeres henvendelse og for Jeres relevante spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Det er korrekt, at Arveloven i vidt omfang regulerer arvens fordeling - medmindre andet fremgår af eksempelvis et testamente. Arvelovens regler om arvens fordeling er dog ikke nødvendigvis hensigtsmæssige eller ønskelige for enhver familie. Dette skyldes ikke mindst i de familiemæssige konstellationer, hvor en af eller begge ægtefæller har børn fra tidligere forhold.
Jeg vil i det følgende indledningsvis beskrive, hvordan arven fordeles, såfremt der ikke oprettes et testamente, og hvilke konsekvenser dette kan have for enten en længstlevende ægtefælle eller livsarvinger, og dernæst hvordan man ved et testamente kan få indflydelse på arvens fordeling.
Der er ikke oprettet noget testamente
Såfremt man ikke har oprettet et testamente, skal arven udredes i henhold til Arveloven, der skelner mellem tre såkaldte arveklasser:
Afdødes ægtefælle udgør i konkurrence med afdødes eventuelle livsarvinger (børn, adoptivbørn m.fl.) den 1. arveklasse. Efterlader afdøde sig såvel en ægtefælle som en eller flere livsarvinger, arver ægtefællen halvdelen af afdødes formue, medens livsarvingen/livsarvingerne arver den anden halvdel. Længstlevende ægtefælle har som udgangspunkt mulighed for at hensidde i uskiftet bo med fællesbørn, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Uskiftet bo betyder i praksis, at længstlevende får henstand med at udrede arv til livsarvingerne indtil længstlevende afgår ved døden, skal giftes på ny eller misbruger rådigheden over boet. Såfremt afdøde imidlertid efterlader sig et særbarn, skal denne give samtykke til at længstlevende kan hensidde i uskiftet bo. Hvis særbarnet IKKE giver sit samtykke til uskiftet bo, skal længstlevende skifte med særbarnet, hvilket kan være økonomisk byrdefuldt.
Efterlader afdøde hverken en ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder arven afdødes forældre (subsidiært deres livsarvinger), der udgør 2. arveklasse. Forældrene, subsidiært deres livsarvinger, dvs. afdødes søskende eller nevøer/niecer arver hver halvdelen af afdødes formue.
Endelig udgør afdødes bedsteforældre (subsidiært deres livsarvinger) den 3. og sidste arveklasse, og skal dele afdødes formue mellem sig, hvis der ikke efterlades arvinger i 1. eller 2. arveklasse. Fjernere slægtninge, eksempelvis fætre og kusiner, har ingen legal arveret. Det samme gælder i øvrigt samlevere.
Fordelene ved et testamente
Der er mange fordele ved at oprette et testamente, og jeg skal i det følgende alene gennemgå de mest væsentlige.
En af de mest relevante fordele ved at oprette et testamente er for Jeres vedkommende, at I herved får mulighed for at sikre hinanden bedst muligt. Såfremt afdøde efterlader sig et særbarn, der ikke vil give (forhånds-)samtykke til at længstlevende kan hensidde i uskiftet bo, kan særbarnets arv ved testamente begrænses til tvangsarven, hvilket medfører at længstlevende vil kunne beholde 15/16 af den samlede formue.
En yderligere fordel ved at oprette et testamente er, at arven til længstlevende ægtefælle og/eller eventuelle livsarvinger kan gøres til særeje, således arven ikke skal deles med en eventuel ægtefælle i forbindelse med en senere skilsmisse/separation.
Endelig har man mulighed for ved testamente i vidt omfang at bestemme, hvilke aktiver, der skal tilfalde hvilke arvinger. Dette kan forebygge eventuelle tvister i en i øvrigt vanskelig tid, såfremt flere arvinger skulle være interesseret i samme aktiv.
Med et testamente har man således i betydelig omfang indflydelse på, hvordan og hvorledes arven skal fordeles, og man har mulighed for at sikre sin ægtefælle og/eller livsarvinger bedst muligt. Det kan derfor næsten altid betale sig at oprette et testamente, idet man undgår, at ens formue ender det forkerte sted. Jeg vil derfor anbefale, at I kontakter en advokat for nærmere at afklare Jeres ønsker og muligheder, således at der eventuelt kan skræddersyes et testamente til Jer.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret Jeres spørgsmål, og jeg ønsker Jer held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
