Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Kromanns juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål,  som må offentliggøres i juridisk brevkasse - evt. i anonymiseret form -  så send mig en mail på mk@advokatkromann.dk og er du heldig, vil du ugen efter kunne læse svaret i avisen.

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at brevkasse indlæg- og svar ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Fordele og ulemper ved at sidde i uskiftet bo

Kære Monica Kromann

 

Min mand og jeg er begge fyldt de 60 år, hvorfor vi er begyndt at diskutere, hvad der sker efter vores død.

Vi vil i denne forbindelse gerne vejledes vedrørende fordelene og ulemperne ved at sidde i uskiftet bo. Hverken min mand eller jeg kender til de nærmere retsvirkninger ved at sidde i uskiftet bo eller betingelserne herfor.

Det bemærkes, at vi sammen har en søn på 25 år og ingen særbørn.

Jeg håber, du vil besvare mit spørgsmål.

På forhånd tak for hjælpen.

 

Med venlig hilsen

Anna


Svar:

Kære Anna

 

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende. 

Uskiftet bo er en særregel i arveloven, hvorefter enhver ægtefælle har ret til at overtage sin afdøde ægtefælles formue ved dennes død. Der er dog en række betingelser, forinden I kan sidde i uskiftet bo. 

Såfremt det aftales, at I skal sidde i uskiftet bo, sker der således ingen skifte efter den førstafdøde ægtefælle. Først ved den længstlevende ægtefælles død skiftes boet med arvefordeling. Der kan dog skiftes i levende live, såfremt den længstlevende ægtefælle på et senere tidspunkt vælger dette. Boet fordeles – medmindre andet er aftalt – med 50 % til den førstafdødes livsarvinger og 50 % til længstlevendes livsarvinger. Da I efter det oplyste alene efterlader jer en livsarving (jeres søn), vil han efter længstlevendes død arve hele boet.

Uskiftet bo omfatter alene delingsformuen og retten gælder alene i forhold til fællesbørn. Eventuelt fuldstændigt særeje vil således ikke indgå i det uskiftet bo, og må dermed fordeles mellem arvingerne straks ved førstafdødes død.

Indledningsvist er det en betingelserne for at kunne sidde i uskiftet bo, at den længstlevende ægtefælle efterlader sig mere formue end gæld. Boet kan således ikke udleveres til uskiftet bo, hvis denne ikke råder over tiltrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. Dette skyldes blandt andet, at længstlevende ægtefælle overtager førstafdødes gæld. Dog kan jeres søn samtykke til uskiftet bo på trods af insolvens.

Det er ikke en betingelse, at fællesbørn samtykker til at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Dette er alene en betingelse for så vidt angår særbørn.

Der er en række fordele samt ulemper ved at sidde i uskiftet bo, som jeg i det følgende kort vil redegøre for. 

Den klareste fordel ved at sidde i uskiftet bo er, at den længstlevende ægtefælle har økonomisk mulighed for at fortsætte tilstedeværelsen efter førstafdødes død. Således vil længstlevende eksempelvis have mulighed for forsat at blive boende i jeres hidtidige bolig.

Længstlevende er ikke tvunget til at sidde i uskiftet bo, idet det står vedkommende frit for at opgøre boet og fordele arven.

Såfremt I vælger at sidde i uskiftet bo, slipper I tilmed for at skulle betale omkostningerne for opgørelsen af dødsboet. Der skal alene erlægges 500,- kr. i retsafgift.

Længstlevende har fuld råderet over formuen – dog således, at der skal handles med respekt for boet. I modsat fald kan arvingerne påberåbe sig de såkaldte misbrugsregler.

Såfremt råderetten over det uskiftet bo findes misbrugt, har arvingerne krav på deres retmæssige arv. Arvingerne har krav på, at deres arv forvaltes ordenligt, selvom længstlevende råder over denne i uskiftet bo. Uforholdsmæssigt store gaver, overforbrug samt store pensionsindbetalinger har i praksis været anses som misbrug af råderetten. Når der foreligger misbrug, skal boet skiftes, hvorefter arvingerne kompenseres for længstlevendes misbrug.

Ægteskab indebærer principielt en formuedeling, hvorfor boet skal skiftes, forinden ægtefællen på ny kan indgå ægteskab. Dog kan den længstlevende indgå i papirløse forhold og andre samlivsforhold.

Længstlevende indestår tilmed for førstafdødes gæld. Dette skyldes, at gæld normalt afvikles i forbindelse med dødsboskiftet. Såfremt førstafdødes bo er insolvent, kan den længstlevende imidlertid takke nej til at sidde i uskiftet bo. 

Længstlevendes testationskompetencer er derudover begrænset, idet denne alene kan testere over den del af formuen, som retmæssigt tilhører denne – dvs. halvdelen af formuen.

Dernæst skal I være opmærksomme på, at al indkomst indgår i det uskiftede bo. Skulle længstlevende eksempelvis vinde penge i Lotto, indgår indtægten heraf i boet. Boet skiftes til den værdi, de pågældende aktiver har på tidspunktet for skiftet. Såfremt huset havde en ejendomsværdi på 2 mio. kr. ved udleveringen til uskiftet bo, mens værdien senere stiger til 5. mio. kr., er det således ejendomsværdien på tidspunktet for skiftet, som er afgørende.

Som alternativ til uskiftet bo, kan I oprette et testamente. Idet I alene har fællesbørn, vil det imidlertid næppe volde problemer.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dine spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål eller brug for rådgivning eksempelvis i forbindelse med oprettelse af et testamente, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret. Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma.

Du kan læse flere af mine brevkasseindlæg

om familie – og arveretlige emner på min

hjemmeside:

www.advokatkromann.dk/brevkasse.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.