Hvad skal der til for at kunne sidde i uskiftet bo?
Kære Monica,
Vi er et ægtepar, der begge er ved at være oppe i alderen, og derfor ønsker vi at få styr på, hvad der skal ske efter vores død. Vi har sammen en fælles søn, og vi ønsker at sikre, at den efterlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.
Kan du give os lidt vejledning om, hvad der skal til for at kunne sidde i uskiftet bo, og hvordan vi bedst kan sikre den efterlevende ægtefælle i den situation – særligt i forhold til vores fælles ejendom og formue?
Vi håber, at du vil besvare vores spørgsmål.
Venlig hilsen
Karla og Jesper
Svar:
Kære Karla og Jesper,
Normalt skal afdødes formue gøres op og fordeles mellem arvingerne i forbindelse med dødsfaldet. Arveloven giver dog med reglerne om uskiftet bo den efterlevende ægtefælle mulighed for at bevare råderetten over boet. Det sker ved, at den efterlevende ægtefælle overtager den afdødes formue uden at skulle dele den med de øvrige arvinger med det samme. Der er dog nogle betingelser, som skal være opfyldt, før man kan sidde i uskiftet bo.
For det første er det kun muligt at sidde i uskiftet bo med delingsformue. Har den afdøde ægtefælle således aktiver, der er særeje, skal disse aktiver eller denne del af formuen fordeles ved førstafdødes død.
En anden betingelse er, at uskiftet bo som udgangspunkt kun kan etableres, hvis der alene er fælles livsarvinger. Hvis førstafdøde efterlader sig særbørn, kræver det deres samtykke, før længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Der er derimod ikke krav om samtykke fra fællesbørn. I jeres tilfælde, hvor I alene har en fælles søn, kan længstlevende derfor sidde i uskiftet bo uden hans samtykke.
Endvidere er det en betingelse, at den længstlevende ægtefælle ikke er insolvent. Det vil sige, at længstlevende skal have mere formue end gæld, da vedkommende overtager den afdødes gældsforpligtelser. Hvis dette ikke er tilfældet, kan boet som udgangspunkt ikke udleveres til uskiftet bo. Dette kan dog fraviges, hvis jeres søn giver samtykke hertil.
Såfremt længstlevende er under værgemål, skal skifteretten tiltræde værgens eventuelle anmodning om uskiftet bo som en sidste betingelse.
Når man sidder i uskiftet bo, har den længstlevende ægtefælle fuld råderet over den fælles formue. Dette betyder, at længstlevende kan bruge pengene, betale regninger, sælge ejendom og træffe andre økonomiske beslutninger. Dog skal denne råderet udøves med respekt for boet, og længstlevende må ikke misbruge midlerne. Misbrug kan f.eks. omfatte overforbrug, uforholdsmæssigt store gaver eller store pensionsindbetalinger. Hvis arvingerne mener, at der er sket misbrug af råderetten, kan de kræve, at boet skiftes og at deres arv udbetales før tid.
Længstlevende ægtefælle kan frit vælge at afslutte det uskiftede bo og skifte boet tidligere, hvis han/hun ønsker det. Det betyder, at længstlevende ikke er bundet til at sidde i uskiftet bo resten af livet – beslutningen om at afslutte boet kan træffes på et senere tidspunkt.
Endelig skal I være opmærksomme på nogle af ulemperne ved uskiftet bo. I forhold til oprettelse af testamente kan længstlevende kun råde over sin egen del af formuen, dvs. halvdelen. Derudover vil al indkomst, som længstlevende modtager, f.eks. gevinster fra Lotto, indgå i det uskiftede bo. Eventuelle gevinster eller værdistigninger vil derfor blive medregnet, når boet på et senere tidspunkt opgøres og skiftes.
Hvis I ønsker at sikre hinanden bedst muligt i forhold til arv af både ejendom og formue, kan det være en god idé at oprette et testamente. Selvom længstlevende som udgangspunkt kan sidde i uskiftet bo, kan der opstå situationer, hvor boet skiftes, mens længstlevende stadig er i live.
Et skifte i længstlevendes levende live vil som udgangspunkt medføre, at arven efter førstafdøde skal fordeles med 50 % til længstlevende ægtefælle og 50 % til førstafdødes arvinger. I jeres tilfælde vil det betyde, at jeres fælles søn vil have krav på sin andel af arven på dette tidspunkt.
Ved at oprette et testamente kan I i højere grad sikre hinanden og skabe klarhed om, hvordan jeres ejendom og formue skal fordeles, hvis boet på et tidspunkt skiftes, før længstlevende afgår ved døden.
Jeg håber, at ovenstående besvarede jeres spørgsmål. Såfremt I ønsker yderligere rådgivning eller hjælp i forbindelse med oprettelsen af et testamente, er I velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma. Kontakt os på mail: kontakt@advokatkromann.dk eller tlf. 8618 1102.
Du kan læse flere brevkasseindlæg om arveret og mange andre emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk
