Spørgsmål:
Hvordan fordeles arven efter arvelovens regler?
Kære Monica Kromann
I anledningen af min 75-års fødselsdag, blev jeg adspurgt af en god veninde, hvor jeg havde fået udarbejdet et testamente. Til det måtte jeg svare, at jeg ikke har overvejet at få lavet et testamente.
Dette skyldes hovedsageligt, at jeg er i vildrede om, hvorvidt dette er fordelagtigt for mig eller ej. Jeg kender ganske vist ikke til arvelovgivningen, og ved derfor ikke, hvordan min formue vil fordele sig i tilfælde af min død.
Mit spørgsmål er derfor: Hvad er fordelene ved at oprette et testamente?
Jeg håber, du vil besvare mit spørgsmål.
Med venlig hilsen
Elisabeth
Svar:
Kære Elisabeth
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Hvis du ikke har oprettet et testamente er det nemlig arvelovens regler, der bestemmer, hvem der skal arve efter dig. Arveloven opererer med tre arveklasser. Aveklasserne fungerer som en prioritetsorden således, at hvis der blot er én arving i en højere arveklasse, vil der ikke gå arv til arvinger i en lavere prioriteret klasse.
- arveklasse – ægtefælle og livsarvinger
Den første arveklasse består af livsarvinger og ægtefælle. Livsarvinger er børn, børnebørn, oldebørn og adoptivbørn. I den første arveklasse fordeles arven ligeligt mellem børn og ægtefællen. Hvis du ikke efterlader dig en ægtefælle, vil dine børn dele hele arven, og hvis du ikke efterlader dig børn, vil din ægtefælle modtage hele arven efter dig. Er en af børnene afgået ved døden, vil dennes børn (dine børnebørn) træde i den pågældendes sted og arve dennes del af arven.
Det skal bemærkes, at dine livsarvinger og ægtefælle er tvangsarvinger. Tvangsarvinger har krav på ¼ af arven, og tvangsarven deles ligeligt med halvdelen til hhv. ægtefælle og livsarvinger. Efterlader du dig ægtefælle eller livsarvinger kan du derfor maksimalt disponere over ¾ af din arv ved et testamente.
- arveklasse – forældre og søskende
Såfremt du ikke efterlader dig arvinger i første arveklasse, går arven videre til den anden arveklasse. Den anden arveklasse omfatter i første omgang dine forældre, som deler arven ligeligt. Er den ene af forældrene afgået ved døden, arver dine søskende dennes halvdel. Er begge forældre døde, går hele arven til søskende, og hvis søskende er døde, arver deres børn dennes del af arven.
- arveklasse – bedsteforældre, fastre og mostre
Er der ingen levende arvinger i 2. arveklasse, går arven til arvingerne omfattet af den tredje arveklasse. Efter den tredje arveklasse sendes en fjerdedel af arven efter dig til hver af dine fire bedsteforældre, og hvis en af bedsteforældrene er døde, arver dennes børn (det vil sige dine farbrødre, morbrøde, fastre og mostre). Dine fætre og kusiner er ikke arvinger efter arveloven.
Er der ingen levende arvinger i 3. arveklasse – og har du ikke oprettet et testamente – vil arven efter dig tilfalde staten.
Hvis du ønsker en anden fordeling end Arvelovens fordeling, er det nødvendigt, at du opretter et testamente. Hvis du har specifikke ønsker til arvens fordeling f.eks. at arven efter dig skal gå til et velgørende formål, en nær ven, eller at arven efter dig skal være særeje, skal du oprette et testamente.
Jeg håber ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål eller brug for bistand til oprettelse af et testamente, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret.
Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk
