Spørgsmål:
Kan et barn gøres arveløs?
Kære Monica Kromann
Jeg vil blive meget glad, hvis du vil svare mig på et spørgsmål:
Kan min søn gøre sit barn født uden for ægteskabet arveløs?
Jeg mener nej, men min søn siger at det kan lade sig gøre, hvis han opretter et testamente – er det rigtigt?
Med venlig hilsen
Helga
Svar:
Kære Helga.
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Jeg vil først og fremmest nævne, at det ingen arveretlig betydning har, hvorvidt et barn er født i eller uden for ægteskabet.
Arveloven opstiller et udgangspunkt for fordelingen af arven efter en afdød, som afdøde (arveladeren) med visse undtagelser kan vælge at fravige ved at oprette et testamente.
Det er i denne forbindelse væsentligt at skelne mellem de personer som udgør arveladerens legale arvinger, og de personer som udgør arveladerens tvangsarvinger.
Legale arvinger udgør en persongruppe som arver, såfremt arveladeren ikke ved testamente har valgt at disponere over arven efter sig på en sådan måde, at de legale arvinger er gjort arveløse. De legale arvinger har med andre ord ikke krav på at arve, men arver alene såfremt arveladeren ikke ved testamente har begunstiget andre, på de legale arvingers bekostning.
Legale arvinger arver desuden alene, hvis de står forrest i arverækken ved arveladerens død. Det vil f.eks. betyde, at arveladerens søskende, trods de er legale arvinger, intet arver såfremt arveladerens forældre er i live på tidspunktet for arveladerens død.
Mens legale arvinger ingen arveret har, er tilfældet et noget andet når det drejer sig om tvangsarvinger.
Tvangsarvinger udgør den persongruppe der har en arveret efter arveladeren, og som derfor ikke fuldstændigt kan gøres arveløse.
Persongruppen for tvangsarvinger udgør arveladerens børn og arveladerens ægtefælle.
Din søn kan derfor ikke gøre sit barn arveløs trods barnet er født uden for ægteskabet, idet barnet er tvangsarving efter din søn.
Tvangsarvinger har dog ikke krav på at arve alt efter arveladeren. Der skelnes i den forbindelse mellem såkaldt tvangsarv og friarv. Friarven udgør ¾ af arven, mens tvangsarven udgør resten på ¼.
Din søn kan på den baggrund ved testamente begrænse barnets arv til, at barnet alene får del i tvangsarven på ¼.
Da tvangsarven på ¼ skal deles mellem alle tvangsarvingerne, er det afgørende hvorvidt din søn er gift og/eller har andre børn.
Er din søn gift og har han eksempelvis yderligere et barn, arver disse også af tvangsarven efter ham. Ægtefællen arver ½ af tvangsarven, altså 1/8 af hele arven efter din søn, mens din søns børn skal dele resten af tvangsarven. Børnene vil derved arve en ¼ hver af tvangsarven, altså 1/16 af hele arven efter din søn.
Det er værd at holde sig for øje, at visse rettigheder går uden om boet, og derved ikke er omfattet af arvelovens regler om tvangsarv. Dette er f.eks. tilfældet med visse pensionsrettigheder, hvor man ved siden af arvelovens regler og testamente, kan begunstige de personer man ønsker får del i disse rettigheder, i forbindelse med et dødsfald.
Det er ikke nemt at få klarhed over den præcise fordeling af arven, og jeg vil derfor anbefale din søn at kontakte en advokat med speciale i familie-arveret, såfremt han ønsker at kende retsstillingen i netop hans situation.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)