Spørgsmål:
Hæfter jeg for min ægtefælles gæld?
Kære Monica Kromann
Sagen er den, at jeg har en meget stor skattegæld samt gæld til flere private kreditorer. Jeg er lykkeligt gift med min mand på 15. år, og jeg ønsker ikke, at min gæld skal gå ud over ham.
Kan det passe, at mine kreditorer har mulighed for at inddrive pengene hos min mand? Hvis ja, kan vi så gøre noget for at undgå dette?
På forhånd tak for svar.
Med venlig hilsen
Anne-Lise
Svar:
Kære Anne-Lise,
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Der gælder som udgangspunkt et princip om særhæften i ægteskabet. Dette indebærer, at ægtefæller som hovedregel ikke hæfter for hinandens gæld, så længe man ikke aktivt har påtaget sig en sådan forpligtelse. Din mand hæfter derfor som udgangspunkt ikke for din gæld, hvorfor dine private kreditorer ikke vil kunne foretage udlæg hos ham.
Der gælder imidlertid en undtagelse til hovedreglen om særhæften, når det vedrører gæld til det offentlige. Ifølge lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er det muligt at foretage subsidiært ægtefælleudlæg, såfremt udlæg forgæves har været forsøgt hos skyldneren. Dette er betinget af, at samlivet bestod på tidspunktet for det subsidiære udlæg, og at gælden vedrører indkomstår, hvori samlivet bestod.
Hvis SKAT således ikke kan opnå dækning i din formue, er der mulighed for at de kan foretage udlæg i din mands formue.
For at undgå dette kan I eksempelvis vælge at flytte fra hinanden. Subsidiært ægtefælleudlæg er som nævnt betinget af, at I bor sammen på udlægstidspunktet. Hvis I vælger dette, kan I ikke bo på samme adresse, og samlivet skal også være faktisk ophørt, for at der ikke kan foretages udlæg hos din mand.
Alternativt kan I vælge at blive skilt. Der kan kun foretages subsidiært ægtefælleudlæg hos en samlevende ægtefælle. Reglen finder ikke anvendelse på ugifte samlevende. Det bemærkes, at dette kun gør sig gældende, såfremt parterne er blevet skilt, forinden det offentlige foretager udlæg. Et subsidiært udlæg foretaget mens ægtefællerne er samlevende, bortfalder ikke ved skilsmisse, separation eller samlivsophævelse.
Jeg gør opmærksom på, at såfremt I vælger at blive skilt, vil formuefællesskabet ophøre, og der ville skulle ske en deling af jeres aktiver. Som udgangspunkt vil alle jeres aktiver skulle deles lige, men det er muligt at aftale en vis anden fordeling i forbindelse med skilsmisse. I har således mulighed for at skævdele, for at opfylde en eventuel moralsk forpligtelse, således at din mand og børn eksempelvis kan blive boende i huset.
Det er vigtigt at bemærke, at en overdragelse af eksempelvis din andel af jeres fælles ejendom, medfører et reelt ejerskifte. Hvis I skulle ophæve samlivet på et senere tidspunkt, vil aktiverne således tilhøre ham, og du vil ikke have krav på at få disse aktiver udleveret.
Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, i hvilket omfang der skævdeles. En skævdeling kan anses som en omstødelig gave, i forbindelse med en eventuel konkurs, og der vil således kunne rettes et krav mod din mand, som han vil skulle betale til konkursboet.
I skal endvidere være opmærksomme på, at I ikke længere er arveberettigede efter hinanden, hvis I bliver skilt. Det vil derfor være en god idé at oprette et testamente, således at I kan sikre, at I fortsat vil arve hinanden. Hvis ikke I opretter testamente, vil arven efter jer, tilfalde jeres børn. Hvis I ingen børn har, vil arven tilfalde jeres forældre eller jeres søskende.
Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål eller behov for hjælp til udarbejdelse af bodelingsoverenskomst eller testamente, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning.
Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk
