Hvad går de nye regler om tvangsadoption ud på?
Kære Monica Kromann
Jeg har læst en artikel i avisen om, at de nye regler angående tvangsadoption har betydet flere sager om tvangsadoption, fordi det nu blot skal sandsynliggøres og ikke længere bevises, at forældrene aldrig vil kunne tage sig af barnet.
Jeg håber, at du i din juridiske brevkasse vil forklare om de nye regler angående tvangsadoption.
Med venlig hilsen
Avislæseren
Svar:
Kære Avislæser
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse. Jeg vil i det følgende forklare om de nye regler om tvangsadoption.
Reglerne for tvangsadoption blev ændret i oktober 2015, og siden lovændringen har der været et stigende antal sager om tvangsadoption, da de nye regler har gjort det lettere at foretage en tvungen bortadoption. Før lovændringen skulle det bevises, at forældrene aldrig ville kunne tage sig af barnet, mens det i dag kun skal sandsynliggøres, at forældrene aldrig vil opnå evnen til at være forældre. Det er denne ændring i lovteksten, som fra flere sider kritiseres, idet grundlaget for tvangsadoptionen er blevet mere usikkert end det var før lovændringen.
Flere af de sager, som har været rejst efter lovændringen, har ikke ført til tvangsadoption, og flere af de resterende sager er stadig under behandling i Statsforvaltningen, og flere af Statsforvaltningens afgørelser er til behandling ved domstolene. Det er derfor stadigvæk uvist, hvor mange af de rejste sager, der vil føre til tvangsadoption.
Adoptionslovens § 9, stk. 2 indeholder reglen om tvangsadoption, men denne regel er ikke ny. Bestemmelsen fastslår, at selv om forældrene ikke vil give samtykke til adoptionen efter Adoptionslovens § 7, stk. 1, således at adoptionen bliver frivillig, kan adoption i særlige tilfælde bevilliges. Der skal dog altid forsøge at få et egentligt samtykke fra begge forældre, og dette gælder, uanset om forældrene har del i forældremyndigheden eller ej.
Efter Adoptionslovens § 9, stk. 3 kan barnet adopteres af godkendte adoptanter eller af sine plejeforældre. Det er en betingelse for tvangsadoption efter Adoptionslovens § 9, stk. 3, at anbringelsen er eller ville være sket uden forældrenes samtykke i medfør af Lov om Socialserviceloven. Er anbringelsen af barnet sket med forældrenes samtykke, skal der altså foretages en vurdering af, om anbringelsen på det tidspunkt, hvor tvangsadoptionen overvejes, ville kunne ske uden forældrenes samtykke. Vurderingen heraf skal alene foretages med anbringelsesspørgsmålet for øje, og skal altså foretages uafhængigt af tvangsadoptionsspørgsmålet. Det er dermed ikke lettere at gennemføre en tvangsadoption, fordi anbringelsen af barnet oprindeligt er sket med forældrenes samtykke.
Efter Adoptionslovens § 9, stk. 3, skal det sandsynliggøres, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være til bedste for barnet. Dette er den nye ændring, som bliver kritiseret. Forældrenes og barnets forhold og deres indbyrdes relationer skal således belyses og vurderes grundigt inden der træffes afgørelse om tvangsadoption. Det er begge forældres forhold, der skal undersøges. Ved vurderingen af forældreevnen vil der, hvis der er tale om et lille barn, skulle mere til for at sandsynliggøre, at forældrene varigt er uden forældreevne, end hvis der er tale om et større barn, da det har været muligt at vurdere forældreevnen og relationen mellem et større barn og forældrene i en længere periode.
Barnets forhold skal altid belyses grundigt, inden der træffes afgørelse om en tvangsadoption. Afhængigt af barnet alder, modenhed og sagens omstændigheder er det også nødvendigt at belyse barnet perspektiv, for eksempel gennem en samtale med barnet. En grundig beskrivelse af barnets forhold er nødvendig for vurderingen af, om barnet overhovedet er egnet til adoption, og placering af barnet ved den bedst egnede adoptivfamilie.
Adoptionslovens § 9, stk. 4 angår tilfælde, hvor plejeforældrene reelt har taget forældrenes plads, og hvor barnets særlige forhold bevirker, at det ikke er muligt at bryde denne faktiske familierelation uden at skade barnet. Det er dog en betingelse, at barnet er anbragt uden for hjemmet, og at anbringelsen er eller kunne være sket uden forældrenes samtykke. Ligesom ved Adoptionslovens § 9, stk. 3 gælder det ved Adoptionslovens § 9, stk. 4, at er anbringelsen sket med forældrenes samtykke, skal der foretages en vurdering af, om anbringelsen på det tidspunkt, hvor tvangsadoptionen overvejes, ville kunne ske uden samtykke.
Jeg håber, at ovenstående har givet dig et overblik over tvangsadoptionsreglerne.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)