Hvordan fungerer de nye regler om børne- og ungeydelser?

Kære Monica Kromann

Mit navn er Anne-Mette, og jeg har nogle spørgsmål vedr. de nye regler om børne- og ungeydelser.

Ud fra min forståelse, så er der kommet nye regler ved disse ydelser, og jeg har haft svært ved at finde hoved og hale i ændringerne, og hvordan de kan påvirke min familie.

Min eksmand og jeg gik fra hinanden i start september sidste år. Vi har en fælles søn på 5 år, der bor ved os i en 7-7 ordning. Indtil nu har jeg fået udbetalt børneydelsen, men hvilke ændringer kommer jeg til at skulle forholde mig til fremadrettet?

Jeg håber, at du vil besvare mit spørgsmål i din brevkasse.

Med venlig hilsen

Anne-Mette

Svar:

Kære Anne-Mette

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Som du selv ligger til grund, så blev der den 1. januar 2022 indført nye regler for udbetalingen af børne- og ungeydelser.

Før i tiden blev pengene udbetalt til blot den ene forældre. Dette gjaldt selvom forældrene var gået fra hinanden eller fortsat var samlevende. Hertil er den største ændring, at ydelsen fra den 1. januar 2022 nu bliver delt lige mellem forældrene, dog under visse betingelser.

Første betingelse for, at beløbet bliver delt imellem jer er, at I har fælles forældremyndighed. I tilfælde af, at den ene forælder har den fulde forældremyndighed, så vil hele ydelsen blive betalt til denne forælder. Disse regler gælder, uanset om I bor sammen eller ej.

Satserne for selve udbetalingen vil kunne ses på https://www.borger.dk/familie-og-boern/Familieydelser-oversigt/Boerne-ungeydelse

Hertil er der visse ting, ud over barnets alder, der kan påvirke selve beløbet, der udbetales, idet beløbet afhænger af forælderens indkomst.

Dette betyder, at hvis man eksempelvis har et topskattegrundlag på over kr. 828.100 (2022), så vil ydelsen blive sat ned. Hertil er det dog værd at bemærke, at det kun er din halvdel af børne- og ungeydelsen, der bliver sat ned. Dine forhold kan ikke påvirke den anden forælders halvdel af ydelsen, og vice versa.

Ved fraskilte forældre findes en yderligere betingelse.
I det tilfælde, at parret er gået fra hinanden før den 19. oktober 2021, så vil beløbet fortsat kun blive udbetalt til én forælder, på trods af denne nye regel.

Dette indebærer dermed også, at der i jeres tilfælde ikke vil ske nogen ændringer; Du vil fortsat modtage den fulde børneydelse for jeres søn, idet I gik fra hinanden i september sidste år.

Dette påvirker dog ikke det tilfælde, at du engang i fremtiden får endnu et barn, hvortil du bor med barnets anden forælder, og i deler forældremyndigheden. Hertil vil børneydelsen for dette barn blive delt mellem jer efter de nye regler.

Jeg håber ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål eller brug for rådgivning til et familieretligt spørgsmål, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere hjælp.

Det er desuden muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie – og arveretlige emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkassen/.

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk

Advokat Monica Kromann

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet