Svar:

Kære Lisbeth

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Reglerne og betingelserne for adoption er fastsat i adoptionsloven. Udgangspunktet i dansk ret er, at adoption af en umyndig person under 18 år, kræver samtykke fra forældrene.

Kravet om samtykke gælder kun, hvis forælderen har del i forældremyndigheden. Fra forældre, der ikke har del i forældremyndigheden indhentes der normalt en erklæring, således at vedkommende har mulighed for at udtale sig om adoptionen. Denne erklæring indhentes ikke, hvis det kan skønnes at ville være til væsentlig skade for barnet eller ville medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.

Samtykket skal afgives skriftligt under personligt fremmøde typisk for Familieretshuset. Forinden der gives samtykke skal forældrene vejledes om adoptionens og samtykkets retsvirkninger.

I særlige tilfælde kan et barn blive bortadopteret imod forældrenes vilje. Adoption uden samtykke beskrives i adoptionslovens § 9, stk. 2-4 og overordnet er der tale om tre typer af sager.

Adoptionslovens § 9, stk. 2

Efter adoptionslovens § 9, stk. 2 kan adoption ske, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, som har til formål at favne de børn, hvor adoption vil være til deres bedste, men hvor der ikke er tale om en af de nedenstående typer af sager. Denne bestemmelse anvendes sjældent i praksis.

Adoptionslovens § 9, stk. 3

Denne type af sager omfatter de børn, hvor det kan sandsynliggøres, at deres forældre varigt er uden forældreevne, og de derfor ikke er i stand til at varetage omsorgen for barnet. Betingelserne for at gennemføre en adoption i disse tilfælde er, at det efter hensynet til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet, og at det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.

Adoptionslovens § 9, stk. 4

Denne sagstype omfatter de børn, der er anbragt ved en plejefamilie og har været det i en længere periode, og hvor man vurderer, at barnet har opnået en så stærk tilknytning til sine plejeforældre, at den vil være skadelig for barnet at bryde.

En afgørelse om adoption uden samtykke er en meget indgribende afgørelse, hvorfor der stilles store krav til sagsbehandlingen af disse sager.

Det er i denne forbindelse en betingelse, at myndighederne har forsøgt at indhente et samtykke fra begge forældre, også den forældre, der ikke har forældremyndigheden over barnet. Desuden skal barnets forhold altid belyses grundigt, inden der træffes afgørelse om tvangsadoption. Afhængigt af barnets alder, modenhed og sagens omstændigheder er det også nødvendigt at belyse barnets perspektiv eksempelvis gennem en samtale med barnet.

En sag om adoption starter typisk i kommunens børn og unge-udvalg, som beslutter, om udvalget vil anbefale, at der gennemføres en adoption uden samtykke. Hvis udvalget anbefaler adoptionen, skal sagen sendes til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen skal herefter samtykke til anbefalinger, hvorefter Familieretshuset træffer afgørelsen om adoption.

Under sagens behandling skal Familieretshuset beskikke en advokat for barnet og tilbyde advokatbeskikkelse til forældrene og eventuelt plejeforældre. 

Jeg håber, at ovenstående gav dig et indblik i de nugældende regler om adoption. Det bliver spændende at se, om statsministeren har til hensigt at ændre reglerne om tvangsadoption.

Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie– og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside

www.advokatkromann.dk/brevkasse

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk