Spørgsmål:
Hvordan sikrer vi os selv og børnene?
Kære Monica Kromann.
Min kone og jeg har i længere tid overvejet at oprette et gensidigt testamente, men vi er i tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt, og hvilke muligheder vi har. Vi har sammen fire børn, som dog ikke alle er fælles. Vi har begge et barn fra tiden før vi mødte hinanden, mens de to yngste er vores fællesbørn.
Vi håber, at vi ved at oprette et testamente kan sikre hinanden i tilfælde af, at en af os skulle dø alt for tidligt, men vi er ikke sikre på, at et testamente er nødvendigt. Er vi ikke allerede sikrede som følge af den danske arvelovgivning? Vi vil jo gerne sikre, at den efterladte kan blive boende i huset med vores børn, hvis uheldet er ude. På den anden side vil vi også begge gerne sikre, at vores respektive særbørn ikke snydes for deres arv i sidste ende – er det muligt at opnå alt det ved et testamente?
Vi har derudover tænkt en smule på hvad der skal ske, hvis nu vi begge skulle gå hen og dø, inden vores børn er voksne. Vi kan selvfølgelig snakke med vores venner og familie om, hvad vi ønsker der skal ske i så fald, men kan man tillige skrive disse ønsker ind i vores testamente? Vi har også spekuleret på, om vores børn får udbetalt arven efter os selvom de er børn, hvis nu uheldet skulle være ude? Eller bliver arven udbetalt til dem de i så fald skal bo hos?
Som du kan læse har vi mange spørgsmål, og vi håber du kan hjælpe os med nogle svar. Forhåbentlig går der rigtig mange år, inden et testamente er nødvendigt, men det skader jo ikke med rettidig omhu.
Med venlig hilsen
De bekymrede forældre.
Svar:
Kære bekymrede forældre.
Mange tak for jeres e-mail med de mange spørgsmål, som jeg selvfølgelig vil hjælpe jer med nogle svar på. Jeg kan afsløre, at I bestemt ikke er de eneste der går med tanker om at oprette et testamente, men som er i tvivl om hvorvidt dette er påkrævet i deres situation. I Danmark er de legale arveregler udformet som de er, for at være i overensstemmelse med den gennemsnitlige arveladers interesser. Ønsker I eller andre en anden fordeling af arven end disse legale arveregler foreskriver, er det derfor nødvendigt at oprette et testamente. Lever man som jer i et ægteskab med både dine, mine og vores børn, vil der som regel være brug for et testamente, såfremt I vil sikre, at den længstlevende kan blive boende i jeres fælles hus.
Hvorledes jeres formue fordeles, i tilfælde af, at en af jer dør, afhænger af hvilken formueordning, som I har i jeres ægteskab. Idet I ikke nævner noget herom i jeres e-mail, tillader jeg mig at gå ud fra, at der i jeres ægteskab er almindeligt formuefællesskab. I jeres situation betyder dette, såfremt I ikke opretter testamente, at den længstlevende beholder ¾ af jeres fællesbo, når en af jer engang dør. Den resterende ¼ deles mellem førsteafdødes særbarn og jeres fællesbørn.
Det er muligt for den længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo, også med den afdødes særbarn, men dette kræver særbarnets godkendelse. For at den længstlevende kan blive boende i huset, som I ønsker, kan I oprette et gensidigt testamente, hvor den længstlevende ægtefælle sikres mest muligt i tilfælde af, at afdødes særbarn ikke vil tillade, at længstlevende sidder i uskiftet bo. Ved at oprette et gensidigt testamente med sådanne bestemmelser kan I sikre, at den længstlevende udtager 15/16 af fællesboet, i modsætning til førnævnte ¾. Dette har ofte stor betydning, når den længstlevende ægtefælle ønsker at blive boende i parternes fælleshus. Den resterende 1/16 deles stadig mellem førsteafdødes særbarn og jeres fællesbørn, ligesom hensidden i uskiftet bo naturligvis stadig er en mulighed, såfremt førsteafdødes særbarn samtykker til dette.
Skulle en af jer eller I begge afgå ved døden, inden jeres børn er myndige, går arven efter jer stadig til jeres børn, og altså ikke til dem de i så fald skal bo hos. Opretter I et testamente, har i mulighed for at bestemme, at arven efter jer båndlægges, således denne ikke er tilgængelig for jeres børn, før de har nået en bestemt alder. I kan kun båndlægge tvangsarven efter jer, indtil arvingerne fylder 25 år, hvorefter arven skal udbetales. I kan derimod frit båndlægge friarven efter jer så længe I måtte ønske. Det er vigtigt, at båndlæggelsen af friarven begrundes, idet båndlæggelsen kan ophæves, hvis det er åbenbart, at båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål.
Ovenstående er ikke en komplet gennemgang af reglerne om båndlæggelse af arv, da reglerne herom er ganske komplicerede. Ønsker I at oprette et testamente med en fordeling af arven som beskrevet ovenfor, og tilmed med bestemmelser om båndlæggelse af arv, vil jeg derfor anbefale, at I kontakter en advokat, der sammen med jer kan sørge for, at testamentet er i overensstemmelse med jeres ønsker og udarbejdes i overensstemmelse med formkravene for testamenter.
Ønsker om hvad der skal ske med børnene, i tilfælde af forældrenes død nedskrives normalt i et såkaldt ”børnetestamente”, der er en erklæring, hvori I tilkendegiver, hvem I finder bedst egnede til at overtage forældremyndigheden og værgemålet over jeres børn, i tilfælde af at I begge dør, inden jeres børn er myndige. Der er intet i vejen for, at jeres ønsker omkring børnene skrives ind i jeres eventuelle gensidige testamente, men dette betyder, at formkravene ved testamenter skal overholdes, hvis I senere vil ændre disse ønsker. Opretter i et separat børnetestamente skal dette blot destrueres, hvis det ikke længere skal være gyldigt, hvorefter I kan oprette et nyt. I skal dog være opmærksomme på, at jeres ønsker blot er vejledende for Statsforvaltningen.
Med hensyn til jeres særbørn skal jeg gøre opmærksom på, at såfremt forældremyndigheden over disse deles med jeres respektive tidligere partnere, har disse som udgangspunkt fortrinsret til at overtage forældremyndigheden ved jeres død. Dette er dog ikke til hinder for, at I tilkendegiver, hvem I ønsker skal overtage forældremyndigheden.
Jeg håber, at ovenstående gennemgang har givet jer tilfredsstillende svar på jeres mange spørgsmål. Arv kan potentielt give anledning til store familiære problemer, hvorfor jeg på det varmeste kan anbefale, at I opretter et testamente. Ved at oprette et gensidigt testamente kan I desuden sikre familien økonomisk mod et pludseligt dødsfald. Den længstlevende vil blive ramt af stor sorg og smerte i tilfælde af, at en af jer dør, men der er bestemt ingen grund til, at den efterladte tillige skal have lommesmerter. Et testamente er, ganske som I skriver, et udtryk for rettidig omhu.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
