Spørgsmål:
Jeg vil gerne have børnene
Kære Monica Kromann,
Jeg har nogle spørgsmål vedrørende opstart af en sag om bopæl og samvær.
Jeg har to børn – en søn og en datter - på henholdsvis 5 og 11 år, der begge bor hos deres mor, men jeg vil gerne søge om, at de skal bo hos mig, men selvfølgelig stadig have samvær med deres mor.
Moderen har et alkoholproblem, og jeg er i den seneste tid blevet mere og mere bekymret for børnenes forhold hos deres mor. Såvel børnehaven som skolen har også inden for den sidste tid udtrykt bekymring for børnene og særligt for vores ældste barn. En del af min bekymring skyldes også, at jeg kan fornemme, at vores ældste datter påtager sig et større og større ansvar over for sin lillebror, og det mener jeg hverken er rimeligt eller sundt for vores datter. Moderen er selvfølgelig meget uenig, og jeg vil derfor høre, hvorledes jeg bedst muligt griber en sådan sag an, således at også børnene skånes mest muligt.
Med venlig hilsen
Den bekymrede far
Svar:
Kære bekymrede far,
Mange tak for din henvendelse, og dit spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Jeg har som advokat været involveret i et utal af sager, hvor forældrene efter en skilsmisse ikke længere kan enes, navnlig om hos hvem af forældrene børnene skal bo, eller hvor meget samvær børnene skal have med den anden forælder. En skilsmisse er i sagens natur ofte hård for alle parter, og dette gælder ikke mindst i sager, hvor der mellem forældrene er et højt konfliktniveau. De børn, der er involveret, påvirkes i sagens natur meget af forældrenes konflikt og uvilje over for hinanden – det så man ikke mindst i det seneste dokumentarprogram på TV2 – ”Med børnene som våben.” En række nationale og internationale undersøgelser har da også påvist større risiko for varige mén hos børn, som følge af en konfliktfyldt skilsmisse og efterfølgende sager om samvær og bopæl. Jeg anbefaler derfor, at mine klienter så vidt muligt – og navnlig af hensyn til børnene - forsøger at samarbejde og nå til enighed vedrørende børnenes forhold. Dette er dog nogle gange ikke muligt og i sådanne tilfælde er det nødvendigt at involvere Statsforvaltningen og evt. byretten.
Hvis du ønsker at ændre forholdene vedrørende dine børns bopæl, eller ønsker andel i forældremyndigheden eller måske ønsker den ophævet fordi du og den anden forælder ikke kan samarbejde, skal du i første omgang ansøge Statsforvaltningen herom. Ansøgningen skal være begrundet i væsentlige ændringer i barnets forhold, idet Statsforvaltningen modsætningsvis kan afvise ansøgningen. Statsforvaltningen kan ligeledes afvise at behandle en ansøgning om ændring af barnets bopæl, hvis det vurderes at være til skade for børnene.
Efter modtagelsen af ansøgningen i Statsforvaltningen, indkaldes forældrene til et såkaldt vejledningsmøde, hvor en jurist og evt. en børnesagkyndig vil være deltagene. Under dette møde vil man vil lytte til hver af forældrenes ønsker og bekymringer i forhold til børnenes forhold og derefter forsøge at få forældrene til evt. at indgå et forlig i sagen. Det primære fokus vil være at nå frem til en løsning ud fra hvad der måtte være det bedste for børnene. I den forbindelse er Statsforvaltningen forpligtet til at inddrage børnene, for på den måde at finde ud af hvad der er bedst for børnene på såvel kort som lang sigt. Dette kan Statsforvaltningen gøre på forskellige måder –en af måderne er at indkalde barnet/børnene til en samtale, hvis barnets modenhed ellers tilsiger, at barnet kan overskue konsekvenserne af en sådan samtale. Statsforvaltningen kan også vælge at indhente udtalelser fra barnets børnehave og skole eller i mere komplekse sager vælge at iværksætte en såkaldt børnesagkyndig undersøgelse.
Et stort antal af sagerne forliges i Statsforvaltningen. Statsforvaltningen er dog imidlertid alene en administrativ myndighed og ikke en domstol, og forældrene har derfor altid en ret til at begære sager om bopæl og forældremyndighed indbragt for domstolene. Sager om samvær kan ikke behandles ved domstolene – her er Statsforvaltningen kompetent til at træffe afgørelse.
En retssag om forældremyndighed/bopæl foregår ligeledes ved at parterne høres, hvorefter Retten efterfølgende vil tage stilling til hvorledes barnets perspektiv inddrages i sagen. Dette kan ske ved at dommeren med deltagelse af en børnesagkyndig afholder en samtale med barnet eller evt. ved at der indhentes yderligere oplysninger fra barnets børnehave eller skole. I nogle tilfælde iværksætter retten en børnesagkyndig undersøgelse. Sager om familieretlige forhold ved domstolene er lukkede retsmøder og der er således ingen adgang for tilhørere eller presse i sådanne sager. Der er mulighed for at søge om fri proces til sådanne sager og her er årsopgørelsen for 2012 afgørende. Har man således haft en indtægt på mindre end kr. 299.000 i 2012, så er der mulighed for at få fri proces til sagens førelse.
Byrettens dom kan ankes til Landsretten, og ankefristen er i så fald på 8 uger.
Jeg håber, at ovenstående har givet dig et overblik over den generelle fremgangsmåde i sager vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær.
