Spørgsmål:
Kan min ekskone kræve ægtefællebidrag?
Kære Monica Kromann
Min kone og jeg har efter 15 års ægteskab desværre besluttet at gå hver til sit. Vi er blevet enige om at ansøge om skilsmisse, men først er der nogle praktiske ting, som vi skal have på plads.
Min kone mener, at hun har krav på, at jeg betaler ægtefællebidrag til hende, fordi jeg tjener meget mere end hende. Jeg er dog af en anden overbevisning, da hun selv har et fuldtidsjob og en nogenlunde indtjening.
Kan det virkelig passe, at jeg skal betale ægtefællebidrag til min kone, når vi bliver skilt, blot fordi jeg tjener meget mere end hende?
Med venlig hilsen
Morten
Svar:
Kære Morten
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Under et ægteskab har ægtefæller en forsørgelsespligt over for hinanden. Denne forsørgelsespligt ophører som udgangspunkt, når man bliver skilt eller separeret. Dog kan det være, at den ene ægtefælle efter skilsmisse eller separation skal betale ægtefællebidrag til den anden.
Hvis I ønsker at opnå skilsmisse ved bevilling, er det et krav, at du og din kone selv bliver enige om, hvorvidt du skal betale ægtefællebidrag. I skal ligeledes være enige om varigheden af bidragspligten. I behøver imidlertid ikke at være enige om størrelsen af bidragspligten for at opnå skilsmissebevilling.
Hvis I ikke selv kan blive enige om, hvorvidt der skal bestå en bidragspligt, kan Familieretshuset træffe afgørelse herom efter ansøgning. Afgørelsen vil blandt andet blive truffet ud fra følgende hensyn:
- Den ene parts behov for bidrag,
- Den anden parts evne til at betale bidrag,
- Ægteskabets varighed og
- Behovet for støtte til uddannelse eller lignende.
Din kones behov for bidrag afhænger blandt andet af hendes erhvervsmæssige stilling, indtægt, uddannelse, fremtidsudsigt på arbejdsmarkedet, helbred og alder, mens din evne til at betale bidrag afhænger af din erhvervsmæssige stilling, din indtægt samt fremtidige erhvervsmuligheder. Ægteskabets varighed tillægges stor betydning. Jeres ægteskab har været langt nok til, at en bidragspligt vil kunne komme på tale.
Udover de fire ovenstående momenter, som skal tages i betragtning, lægges der også ofte vægt på, hvorvidt den bidragssøgende ægtefælle har vanskeligt ved at forsørge sig selv som følge af en ikke-dansk baggrund. Endvidere lægges der i forbindelse med afgørelsen ofte vægt på et ”samlivsskadesynspunkt”. Hvis den ene ægtefælle eksempelvis i en årrække har arbejdet i den anden ægtefælles virksomhed som medhjælp, eller hvis ægtefællen har været hjemmearbejdende i en periode for at passe børn og derfor har begrænsede arbejdsmuligheder, kan det have betydning for afgørelsen om bidragspligten.
Dog kan den bidragssøgendes manglende behov udelukke fastsættelse af bidragspligt. Hvis din hustru har haft fuldtidsarbejde under hele jeres ægteskab, vil hun som hovedregel ikke blive tilkendt ægtefællebidrag – heller ikke selv om du har en betydeligt større indtægt.
Hvis I ikke bliver enige om, hvorvidt du skal betale ægtefællebidrag til din hustru eller ej, vil Familieretshuset således kunne træffe afgørelse herom, hvis de på baggrund af de ovennævnte kriterier finder dette rimeligt.
Hvis der bliver fastsat en bidragspligt, vil denne som udgangspunkt blive fastsat fra jeres skilsmisse, hvis ansøgningen om bidrag indgives inden 2 måneder efter skilsmissen.
Hvis Familieretshuset træffer afgørelse om bidragspligt, vil bidraget normalt blive fastsat til et beløb svarende til omkring 1/5 af forskellen mellem jeres indtægter. Dog vil dine eventuelle bidragsforpligtelser over for både ægtefælle og børn som udgangspunkt ikke kunne overstige 1/3 af din indkomst.
Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål eller behov for hjælp i forbindelse med jeres skilsmisse, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning.
Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk
