Spørgsmål:
Arver min svoger alt?
Kære Monica Kromann,
Jeg har et spørgsmål vedrørende arv, som jeg håber, at du kan være behjælpelig med at besvare.
Min svigerfader, der sidder i uskiftet bo, ejer en gård, der stadig er i drift. Min svoger er flyttet hjem på gården og hjælper nu min svigerfader med at drive denne og er derudover behjælpelig med den almindelig husholdning. Min kone og hendes søster kommer på almindelig besøg, men deltager naturligvis ikke i samme udstrækning i den daglige drift af gården.
Min svoger er nu begyndt at give udtryk for, at han skal arve hele arven efter min svigerfar, fordi min svigerfar eftersigende skulle have oprettet et testamente. Jeg vil derfor gerne vide, hvad reglerne er – om det virkelig er muligt, at min svoger kommer til at arve det hele?
Med venlig hilsen
Et af svigerbørnene
Svar:
Kære svigerbarn,
Tusind tak for dit spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Indledningsvist er det vigtigt at sondre mellem den del, der falder i arv efter din svigermoder og den del, der falder i arv efter din svigerfader, når din svigerfader sidder i uskiftet bo.
Idet din svigerfader sidder i uskiftet bo, er boet efter din svigermoder endnu ikke blevet skiftet. Arveloven foreskriver, at længstlevende i uskiftet bo kun kan bestemme, hvad der skal ske med arven efter denne og ikke hvordan arven efter førstafdøde skal fordeles.
Såfremt din svigerfader har oprettet et testamente, vil det således betyde, at testamentet kun kan vedrøre halvdelen af fællesboet. Den anden halvdel vil skulle fordeles efter Arvelovens regler, medmindre din svigermoder ligeledes har oprettet et testamente før sin død. Er der ikke oprettet noget testamente, fordeles arven efter din svigermoder i overensstemmelse med Arvelovens udgangspunkt, hvorefter livsarvinger (børn og adoptivbørn) arver lige, såfremt afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle. Det vil med andre ord sige, at din kone og hendes to søskende som udgangspunkt skal dele arven efter din svigermoder ligeligt imellem sig. Deres respektive arvelodder vil udgøre 1/6 af fællesboet.
For så vidt angår arven efter din svigerfader, skal arven efter ham naturligvis fordeles og aktiverne overtages i overensstemmelse med et eventuelt testamente. Din svigerfader kan således begrænse din kones og din svigerindes arvelod og dels bestemme, om det er din svoger, der skal have ret til at overtage enkelte aktiver.
Det er muligt at begrænse en livsarvings arvelod til dennes såkaldte tvangsarv. Tvangsarven udgør ¼ af arven dvs. 1/8 af det uskiftede bo. Denne 1/8 skal dog deles mellem alle livsarvinger, og din kone og hendes søsters tvangsarv efter din svigerfader vil dermed udgøre kun 1/24 af fællesboet. Hvis fællesboet er på kr. 10.000.000,-, udgør arven efter din svigerfader kr. 5.000.0000,-, og tvangsarven heraf er kr. 1.250.000,-. Dette beløb skal herefter deles mellem din kone og dennes to søskende, og deres respektive tvangsarvelov vil således udgøre kr. 416.667,-. Såfremt boet efter dine svigerforældre er større, er det ligeledes muligt at begrænse tvangsarveloddet til maksimalt kr. 1.210.000, - i 2016.
Udover dette vil din svigerfader ved testamente suverænt kunne bestemme, hvem der skal arve hvilke aktiver, når blot dette ikke strider mod din svigermoders gyldige testamentsbestemmelser. Værdien af aktiverne må dog ikke overstige din svigerfaders del af boet dvs. halvdelen af fællesboet.
Jeg håber at ovenstående har besvaret dine spørgsmål. Jeg må gøre opmærksom på, at reglerne vedrørende uskiftet bo er omfattende, og ovenstående ikke er en fuldstændig gennemgang heraf. Ovenstående besvarelse forudsætter ligeledes, at dine svigerforældre ikke har oprettet ægtepagt om fuldstændig særeje eller at de ejer tredjemandsbestemt særeje.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
