Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Ring og forklar os om din situation
Vi fører sager i hele landet

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Hvad er reglerne om svogerskabsarv?

Hvad er reglerne om svogerskabsrarv?

Kære Monica Kromann

For tre år siden døde min mand efter længere tids sygdom, og da vi ikke fik børn, arvede jeg hele arven efter ham.

Jeg er nu i tvivl om, hvem der arver efter mig, når jeg engang ikke er her længere. Jeg har aldrig fået børn, og den eneste familie jeg har, er min søster og hendes to børn. Er det så min søster, der arver efter mig?

Jeg håber, at du vil besvare mit spørgsmål i din juridiske brevkasse.

Med venlig hilsen

Lisbeth

Svar:

Kære Lisbeth

Tak for jeres spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Du beskriver, at du som længstlevende ægtefælle har arvet som enearving efter din afdøde mand, og at I ikke efterlader jer livsarvinger, dvs. børn eller børnebørn. I din situation – hvor den længstlevende er enearving, fordi der ikke er livsarvinger efter afdøde, og den længstlevende afgår ved døden, er det fundet rimeligt, at den længstlevendes slægt ikke skal arve hele arven, men at arven derimod skal deles med førstafdødes slægt. Dette betegnes som reglerne om svogerskabsarv.

Reglerne om svogerskabsarv medfører derfor, at din søster vil arve halvdelen af arven, mens den anden halvdel vil tilfalde din afdødes mands slægt.

Denne arveret for førstafdødes slægt gælder dog ikke, hvis den længstlevende ægtefælle efter den førstafdøde ægtefælles død har arvet en samlever efter et samlevertestamente, hvis den længstlevende efterlader sig en samlever, der har arveret efter et samlevertestamente, eller hvis den længstlevende ægtefælle efterlader sig livsarvinger.

Reglerne om svogerskabsarv er ikke til hinder for, at du som længstlevende ægtefælle ved testamente råder over hele arven. Med andre ord gælder reglerne om svogerskabsarv alene, hvis der ikke er truffet anden bestemmelse ved et testamente.

Såfremt du ønsker en anden fordeling af arven efter dig, vil det være min anbefaling, at du opretter et testamente. I et testamente kan du begunstige din søster, hendes børn, en velgørende institution eller en god veninde, ligesom du kan gøre arven efter dig til særeje for de begunstigede.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål og gav dig et overblik over arvens fordeling efter dig.

Såfremt du har brug for rådgivning i forbindelse med oprettelse af et testamente, eller såfremt du har yderligere spørgsmål til arv og testamente, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i familie- og arveret.

Du er naturligvis velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for bistand i forbindelse hermed.

Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie- og arveretlige emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet

Emner:

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater