Kan vi oprette en mindefond?
Kære Monica Kromann
Vi er et efterhånden ældre ægtepar, der gennem et langt liv har opbygget en relativ stor formue. Vi er derfor begyndt at overveje, hvad der skal ske med den formue, den dag vi ikke er her længere.
I den forbindelse er vi faldet over muligheden for at oprette en mindefond til at bestyre og uddele midlerne fra vores formue, til personer og formål, der ligger inden for det fagområde, vi begge har arbejdet med hele vores liv.
Vores spørgsmål er derfor, hvad kræves der for at oprette en sådan fond, og hvornår giver det mening?
Med venlig hilsen
Ægteparret
Svar:
Kære Ægtepar
Mange tak for jeres spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
For at oprette en mindefond efter jer, kræver det, at I via et gensidigt testamente bestemmer, at midlerne fra jeres dødsbo skal tilfalde en mindefond i jeres navn.
Der er dog en række formelle krav, der skal opfyldes, førend man kan oprette en mindefond. Det kontrolleres af Civilstyrelsen om disse krav er opfyldt, da denne styrelse er fondsmyndighed for ikke-erhvervsdrivende fonde. Det vil sige fonde, der ikke udøver erhvervsvirksomhed, eller gennem aktier har bestemmende indflydelse over en virksomhed. Langt de fleste mindefonde er ikke-erhvervsdrivende, og deres forhold reguleres i Fondsloven.
En fond er en selvstændig juridisk person, med egen formue, som skal være uigenkaldeligt adskilt fra stifternes formue, have et vedtægtsbestemt formål samt en selvstændig ledelse. Alt dette skal indskrives i fondens fundats – fondens vedtægter – eksempelvis via bestemmelser i et testamente.
I vil således skulle tage stilling til, hvem der kan udpeges til ledelsen, og hvordan fremgangsmåden for udpegelsen skal være. I skal samtidig sikre, at ledelsen er uafhængig af jer, da det er et krav. Et flertal af bestyrelsens medlemmer kan således for eksempel ikke udgøres af jeres familiemedlemmer.
I vil desuden i testamentet skulle angive, hvilke formål fonden skal kunne yde støtte til. Det er vigtigt, at støtteformålene beskrives så præcist som muligt. I bør derfor overveje, om der skal fastsættes nærmere afgrænsninger for, hvem der kan modtage støtte, eksempelvis om støtten alene skal kunne ydes til ansøgere fra et bestemt geografisk område. Det bør ligeledes overvejes, om der skal fastsættes minimums- eller maksimumsbeløb for den støtte, der kan ydes.
Samtidig er det væsentligt, at fondens formål udformes på en måde, der gør det muligt at efterleve det over en længere årrække. Formålet bør således ikke afgrænses så snævert, at det med tiden bliver vanskeligt eller umuligt at opfylde, men bør så vidt muligt udformes med henblik på også at kunne fungere under fremtidige forhold.
Ved formuleringen af fondens formål er det en fordel at udforme det således, at betingelserne for afgiftsfritagelse opfyldes.
Dette forudsætter, at fonden har et almenvelgørende eller almennyttigt formål. En sådan afgiftsfritagelse indebærer, at fonden ikke skal betale boafgift af den arv, den modtager.
Det er således ikke en automatisk følge af oprettelsen af en fond, at den arv, der tilfalder fonden, er fritaget for boafgift.
Et andet krav til oprettelsen af en fond vedrører fondens kapital. Det er således som udgangspunkt et krav, at fonden ved oprettelsen har aktiver for mindst 1 mio. kr. Det er samtidig en betingelse, at fondens aktiver står i rimeligt forhold til det påtænkte formål. Hvis der eksempelvis ikke er et rimeligt forhold mellem størrelsen af de planlagte uddelinger og de midler, der stilles til rådighed for fonden, vil fonden således ikke opfylde lovens krav.
Selvom kapitalkravet som udgangspunkt er mindst 1 mio. kr., vil det i praksis ofte være hensigtsmæssigt, at fondens kapital er større. En fond vil løbende have udgifter til blandt andet administration, revision og selve uddelingsarbejdet, hvorfor det almindeligvis ikke vil være økonomisk hensigtsmæssigt at oprette en fond, hvis aktiverne ikke overstiger ca. 1,5-2 mio. kr.
Hvis der ikke kan eller ønskes afsat midler i denne størrelsesorden til fonden, kan et alternativ være i testamentet at indsætte bestemmelser om legater til allerede eksisterende fonde, foreninger eller personer inden for det formål, som I ønsker at støtte. Herved kan midlerne fortsat anvendes i overensstemmelse med jeres ønsker, samtidig med at omkostningerne og administrationen forbundet med oprettelsen og den efterfølgende drift af en selvstændig fond undgås.
Hvis I har børn, er det ligeledes vigtigt, at testamentets bestemmelser om oprettelsen af en mindefond respekterer den tvangsarv, som børnene efter arvelovens regler har krav på.
Tvangsarven udgør 1/4 af den arv, som efter arvelovens almindelige regler tilkommer henholdsvis ægtefællen og børnene. Da ægtefællen som udgangspunkt arver halvdelen, mens børnene arver den anden halvdel, udgør børnenes samlede tvangsarv således 1/8 af arven efter jer hver især.
Ved testamente kan det enkelte barns tvangsarv dog begrænses til 1.580.000 kr. (2026-niveau), hvis barnets tvangsarv ellers ville overstige dette beløb. Ved at begrænse børnenes tvangsarv til det mindst mulige beløb frigøres en større del af arven som friarv, der herefter kan tilfalde fonden.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret jeres spørgsmål om mindefonde. Såfremt I har yderligere spørgsmål eller behov for hjælp i forbindelse med oprettelsen af en mindefond, er I naturligvis velkomne til at kontakte KROMANN advokatfirma, som kan assistere med udfærdigelsen af dokumenterne.
Såfremt I ønsker at gå videre med oprettelsen af en mindefond, vil jeg anbefale, at I tager kontakt til en advokat, der kan hjælpe jer med at få udfærdiget testamente og fondsfundats i overensstemmelse med de gældende regler.
I kan læse flere af mine brevkasseindlæg om arveret samt mange andre emner på min hjemmeside: https://www.advokatkromann.dk/brevkassen/
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
Testamente
Opret testamente og bestem selv hvem arv skal tilfalde ved død og om arv skal være særeje for børn
Se mere
