Spørgsmål:
Når man fortryder testamentet
Kære Monica Kromann,
Inden at min hustru afgik ved døden for nogle år siden, oprettede vi i fællesskab et testamente, hvori vi bestemte, at to af vore fællesbørn skulle arve ligeligt, medens vores ene søn skulle have mindst muligt, da vi ikke havde haft kontakt med denne i en årrække.
Inden for det seneste år har jeg dog fået genetableret kontakten med min søn, og jeg ønsker derfor at ændre testamentets indhold, således at min søn arver på lige fod med mine øvrige børn.
Kan jeg ensidigt ændre testamentet? Eller kan måske blot tilbagekalde testamentet og oprette et nyt?
Med venlig hilsen
Læseren
Svar:
Kære Læser,
Tak for din henvendelse og dine gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Længstlevendes adgang til ændring eller tilbagekaldelse af et testamente afhænger først og fremmest af, hvad der er bestemt herom i testamentet. Jeres testamente kan eksempelvis være gjort uigenkaldeligt – det er typisk tilfældet, når der er særlivsarvinger - eller I kan have bestemt andet vedrørende længstlevendes testationsret. Nedenstående er derfor alene generelle regler for tilbagekaldelse og ændring af testamente. Reglerne om ændring eller tilbagekaldelse af et testamente findes i Arveloven, og det fremgår således af Arvelovens § 67, at et testamente alene kan tilbagekaldes eller ændres i overensstemmelse med reglerne for oprettelse af et testamente.
Arvelovens § 67 bevirker dermed, at det alene er muligt at ændre et testamente ved at oprette en kodicil til testamentet – altså et tillæg til testamentet - eller ved at oprette et nyt testamente, hvori det samtidig bestemmes, at det tidligere testamente i sin helhed eller delvist tilbagekaldes. Reglerne om begrænsning af længstlevendes dispositionsret skal ses i lyset af, at en længstlevende ægtefælle, der er blevet begunstiget på bekostning af andre arvinger – typisk livsarvinger – ikke efterfølgende bør kunne ændre testamentet til yderligere skade for disse (livs-)arvinger.
Uanset ovenstående har længstlevende dog som udgangspunkt mulighed for at disponere over friarven i boet efter længstlevende. Udgangspunktet fraviges dog i et vist omfang, idet længstlevende ikke kan disponere over den del af friarven, der ifølge det gensidige testamente skal tilfalde førstafdødes særlivsarvinger og halvdelen af den del af friarven, der ifølge testamentet skal tilfalde fælleslivsarvinger, medmindre at andet er bestemt vedrørende længstlevendes testationsret. Frivarven er den del af arven, der ikke er gjort til tvangsarv. Der kan læses mere om friarv og tvangsarv i mine tidligere brevkasseindlæg, som er elektronisk tilgængelige på www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Hvorvidt og i hvilket omfang du har mulighed for at ændre eller tilbagekalde det allerede oprettede testamente afhænger af, hvad I har bestemt herom i testamente. Jeg vil anbefale, at du kontakter en advokat, der kan gennemgå testamentet og rådgive dig om dine muligheder.
Ønsker man ensidigt at tilbagekalde et gensidigt testamente, medens begge ægtefæller er i live, skal tilbagekaldelsen meddeles den anden ægtefælle, medmindre at dette af særlige grunde ikke er muligt. Endelig kan det nævnes, at testamenter mellem ægtefæller og samlevende som hovedregel automatisk bortfalder ved separation/skilsmisse henholdsvis samlivsophør som følge uoverensstemmelser.
Jeg vil anbefale, at man løbende holder testamentet ajourført. Dette kan med fordel ske med bistand fra en advokat, der bl.a. kan sikre, at indholdet er i overensstemmelse med testators ønsker og gældende lovgivning samt sikre, at oprettelsen, ændringen eller tilbagekaldelsen opfylder de formelle krav. Det kan herudover anbefales, at man i forbindelse med oprettelse af et testamente overvejer, i hvilket omfang en længstlevende ægtefælle skal kunne ændre eller tilbagekalde et gensidigt testamente, og indsætte en bestemmelse herom i testamentet. Det kan endvidere være en god idé i sit testamente at bestemme, at livsarvingers arv skal være deres særeje.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og ønsker dig held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
