Svar:

Kære far og datter,

Mange tak for jeres e-mail og jeres udemærkede spørgsmål, som jeg naturligvis vil besvare. Mange vælger i dag at adoptere enten af den ene eller den anden årsag, men fælles for alle adoptioner er, at det oprindelige retsforhold mellem adoptivbarnet og dennes slægt bortfalder ved adoptionen. Herefter indtræder et tilsvarende retsforhold imellem adoptant og adoptivbarn, hvorfor man som adoptivbarn ikke længere er ”juridisk beslægtet” med sin oprindelige slægt, og man kan derfor, for at besvare dit spørgsmål nr. 2 først, ikke arve sin oprindelige slægt, men alene sin ”adoptivslægt”, og derfor vil din halvsøster ikke arve både sin biologiske far og sin adoptivfar.

Der er to muligheder for at få en adoption ophævet, når adoptivbarnet er over 18 år. Den nemmeste måde er, hvis både adoptivbarn og adoptant er enige om ophævelsen. I dette tilfælde, skal parterne blot sende en ansøgning til Ankestyrelsens Familieretsafdeling – blanket findes på Ankestyrelsens hjemmeside. Samtidig med ansøgningen er der mulighed for at adoptivbarnet kan genindtræde i retsforholdet til den oprindelige forælder, hvis denne forælder samtykker dertil. Således kan din halvsøster altså, hvis hendes biologiske far samtykker heri, genindtræde i retsforholdet til sin biologiske far, hvorefter hun ikke længere, vil arve din far men i stedet sin biologiske far.

Hvis parterne ikke er enige om at ophæve adoptionen, bliver det straks en smule mere vanskeligt, idet der da skal anlægges sag herom ved domstolene, og det er alene adoptivbarnet, der kan gøre dette. Ydermere kan domstolene kun ophæve en adoption, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder, der berettiger hertil, dette være sig hvor eksempelvis adoptionsforældrene har forbrudt sig mod barnet eller på andet måde har misrøgtet det. Almindelige stridigheder mellem parterne berettiger ikke til en ophævelse.

Det smarteste vil for din far være at indgå i en dialog med din halvsøster, og den vej igennem forsøge at opnå enighed om, at det bedste for begge parter vil være, hvis adoptionen kan ophæves.

For så vidt angår din fars begravelse, vil det ikke være muligt for din halvsøster at modsætte sig din fars ønske om ikke at afholde begravelse, hvis din far klart har tilkendegivet, at det er, hvad han ønsker. I den anledning vil jeg anbefale din far – evt. men hjælp fra en advokat – at udfærdige et dokument indeholdende din fars begravelsesønsker indeholdende ønsket om, at hans aske skal spredes over åbent hav – så der aldrig kan blive tvivl om, hvad han ønsker. Grunden til, at det er vigtigt at oprette et særskilt dokument med begravelsesønsker og ikke bare flette ønskerne ind i et testamente, er, at et testamente registeret i Centralregisteret for Testamenter først findes frem, når bobehandlingen begyndes, og begravelsen således allerede er afholdt. Så vil man sikre sig, at de efterladte når at blive bekendt med ens begravelsesønsker, skal man altså oprette et særskilt dokument med disse og opbevare dokumentet på en måde, der sikrer, at det kommer til de efterladtes kundskab inden begravelsen afholdes.

Der er, som du selv er inde på, desværre ikke mulighed for, at du kan opbevare en urne i dit eget hjem indeholdende din fars aske. Det er alene muligt at lade asken sprede over åbent hav, og i den anledning er der tillige nogle betingelser, der skal være opfyldt:

Spredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller i større fjorde eller bugter,Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø,Det er ikke tilladt at sænke en urne med aske ned i havet, spredning af asken efter afdøde skal foregå på sømmelig måde, herunder på en måde, der ikke vækker opsigt,Det fremgår i øvrigt af lovgivningen, at afdøde skriftligt skal have tilkendegivet, at denne ønsker sin akse spredt over åbent hav.

Det er fornuftigt, at din far gemt og nedskrevet sin sidste vilje. Jeg vil dog råde jer til at henvende jer ved advokat og få udfærdiget et testamente, der via notaren kan blive registeret og opbevaret i Centralregistret for Testamenter, og på den måde aldrig gå tabt. Et testamente oprettet for notaren vil ikke kunne angribes af arvinger på samme måde som en håndskrevet lap papir opbevaret af afdøde selv. I et testamente er der desuden altid mulighed for, at lave en indbofordelingsklausul, således at din far på forhånd kan fordele sit indbo mm.

Jeg håber, at ovenstående har givet dig og din far et overblik over, hvordan I står i forhold til din halvsøster og ikke mindst din fars ønsker til både hans begravelse og fordelingen af arven efter ham. Vigtigst af alt er, at din far skriftligt tilkendegiver, hvilke ønsker han har til sin begravelse, så der ikke efterfølgende kan sås tvivl herom.

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)