Bør vi oprette en fremtidsfuldmagt, selvom vi er gift?

Svar:

Kære Rasmus og Anne

Tak for jeres spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Selvom man er gift, kan det være en god ide at oprette en fremtidsfuldmagt, idet ægteskabet ikke automatisk giver ægtefællen ret til at træffe beslutninger på den andens vegne i tilfælde af sygdom eller mental svækkelse. En fremtidsfuldmagt kan derfor være relevant, selv for gifte par, da den giver klare retningslinjer for, hvem der kan handle på ens vegne og i hvilket omfang.

Ægtefæller kan med fordel oprette to gensidige fremtidsfuldmagter. Ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan I sikre, at I får medbestemmelse i forhold til at bestemme, at I hver kan varetage hinandens forhold, hvis en af jer en dag ikke længere er i stand hertil.

Det kunne eksempelvis ske, at den ene af jer blev ramt af svær demens, og I derfor ønsker at sælge jeres fælles hus. I vil i sådanne tilfælde ikke kunne underskrive på vegne af den anden ægtefælle, medmindre denne har oprettet en fremtidsfuldmagt, hvor den anden ægtefælle er indsat som fuldmægtig.

Såfremt der ikke er oprettet en fremtidsfuldmagt, vil der i en sådan situation i stedet blive oprettet et værgemål. Værgemål er en juridisk ordning, hvor en person udpeges til at varetage en andens økonomiske og/eller personlige forhold. I sådanne tilfælde vil Familieretshuset først skulle beskikke en værge for ægtefællen. Værgen kan enten være et familiemedlem eller en professionel værge. Det kan dog tage lang tid at få beskikket en værge, og i perioden indtil der beskikkes en værge, vil der ofte være en række dispositioner, der ikke kan foretages. Ægtefællen vil eksempelvis ikke kunne sælge huset, hvis den anden ægtefælle er medejer.

Uanset at ægtefællen skulle blive udpeget som værge, er man som værge underlagt en række begrænsninger i medfør af værgemålsloven. Den syge ægtefælles formue vil blive placeret i en formueforvaltningsafdeling, hvor den anden ægtefælle, som værge, vil skulle anmode Familieretshuset om at forbruge af formuen.

Såfremt ægtefællen har oprettet en fremtidsfuldmagt, vil den anden ægtefælle ikke skulle ansøge Familieretshuset om at tilladelse til at bruge af formuen, ligesom det kan bestemmes, at jeres midler ikke skal holdes skarpt adskilt fra hinanden. Formuen er dermed mere fri, hvis man har oprettet en fremtidsfuldmagt.

Det er en fordel at indsætte flere fuldmægtige, og således lave en prioriteret liste blandt de indsatte fuldmægtige. Den primære fuldmægtig er den første, der overtager, efterfulgt af sekundære fuldmægtige, som kun kan træde til, hvis den primære ikke kan varetage opgaven. 

En fremtidsfuldmagt kan begrænses til enten økonomiske eller personlige forhold eller omfatte begge dele. En fremtidsfuldmagt skal oprettes og underskrives digitalt på tinglysning.dk. Fremtidsfuldmagten skal herefter vedstås for en notar. Dette sikrer, at fuldmagten er gyldig og opfylder de nødvendige juridiske krav.

En oprettet fremtidsfuldmagt får først virkning, når den er sat i kraft af Familieretshuset. Fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft, når fuldmagtsgiveren som følge af sygdom, svækket mental funktion eller lignende ikke længere selv er i stand til at varetage sine forhold inden for de områder, som fremtidsfuldmagten omfatter.

Jeg håber, at ovenstående besvarede jeres spørgsmål. Såfremt I har brug for rådgivning eller behov for hjælp til oprettelse af en fremtidsfuldmagt er I naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma.

Vi afholder desuden et gratis og uforpligtende oplæg om fremtidsfuldmagter og testamenter hos KROMANN advokatfirma torsdag den 2. oktober 2025 på vores kontor på Sct. Clemens Stræde 1 i Aarhus C. Såfremt I har lyst til at deltage, kan I melde jer til ved at kontakte os på e-mail: kontakt@advokatkromann.dk eller tlf.: +45 8618 1102.

I kan læse flere af mine brevkasseindlæg om familie-, arve- eller børneretlige emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkassen/

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk