Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Ring og forklar os om din situation
Vi fører sager i hele landet

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Brudgom vil have ægtepagt

Kære Monica

Min kæreste og jeg har levet sammen de seneste tre år, vi har et fællesbarn og for nyligt begyndt at tale om bryllup. I denne forbindelse har jeg nogle spørgsmål, som jeg håber, at du vil besvare.

Min kæreste arvede nemlig et større beløb for nogle år siden, hvilket har gjort, at han bl.a. har en næsten gældfri bolig og en større aktiebeholdning. Han er derfor også lidt bekymret for, at skulle dele sin formue med mig, hvis vi skulle blive skilt. Han har derfor foreslået, at vi opretter en ægtepagt, hvilket jeg ikke føler mig helt tryg ved.

Jeg vil derfor gerne vide, om der en måde, hvorved vi kan sikre en mere rimelig deling? Og hvad er mine muligheder, hvis han insisterer på en ægtepagt?

Med venlig hilsen

Læseren

Svar:

Kære Læser

Tak for din henvendelse og gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Såfremt I måtte beslutte jer for at indgå ægteskab med hinanden, vil der som udgangspunkt opstå formuefællesskab mellem jer. Dette kaldes også den legale formueordning, og de nærmere regler herom findes i Retsvirkningsloven. Formuefællesskab medfører, at jeres samlede nettoformue skal deles ligeligt mellem jer ved ægteskabets ophør, eksempelvis ved separation eller skilsmisse.

I har dog i vidt omfang mulighed for at fravige udgangspunkt ved at oprette og tinglyse en særejeægtepagt, som din kæreste har foreslået.

Grundlæggende findes der to særejeformer; fuldstændigt særeje henholdsvis skilsmissesæreje. Fuldstændigt særeje medfører, at der ikke sker nogen deling af jeres formue uanset anledningen til skiftet, herunder skilsmisse eller død. Skilsmissesæreje medfører derimod, at ikke sker en deling af formuen i anledning af separation eller skilsmisse, men at formuen ligeledes ved skifte i anledning af død.

Disse to særejeformer kan herudover begrænses og kombineres på forskellig vis. Særejet kan endelig tidsbegrænses, begrænses til et eller flere aktiver (eksempelvis bolig eller virksomhed) eller en nærmere angivet del af formuen. Der kan læses mere om særejeformerne i mine tidligere brevkasseindlæg på advokatkromann.dk/brevkasse.

Det er ikke muligt entydigt at anbefale en bestemt særejeform eller kombination heraf, da dette i høj grad afhænger af jeres individuelle forhold, herunder jeres respektive formuer, hvilke aktiver, der indgår i boet og jeres individuelle ønsker m.fl.

Men en særejemodel som I muligvis kan overveje er tidsbegrænset særeje med løbende aftrapning, hvorefter at særejet helt bortfalder efter en periode på eksempelvis 10 eller 20 år. Dette betyder, at der sker en mere ligelig deling af boet desto længere ægteskabet varer, og kan derfor forekomme mere rimelig.

Jeg vil anbefale dog, at I kontakter en advokat, der dels kan rådgive jer om de forskellige former for særeje og konsekvenserne heraf, og dels kan udarbejde en ægtepagt i overensstemmelse med jeres ønsker og behov.

Såfremt din kæreste fastholder ønsket om en ægtepagt, kan du ved en skilsmisse eller separation dog alligevel have mulighed for en vis kompensation efter den såkaldte ”urimeligt ringe”-regel. De nærmere betingelser herfor findes i Ægtefælleskifteloven.

Du kan efter denne regel være berettiget til en kompensation, såfremt der har været særeje i ægteskabet, og jeres formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad tilsiger, at han skal yde en kompensation for, at du ikke stilles urimeligt ringe. Hvorvidt du vil være berettiget til en sådan kompensation beror således på en konkret vurdering. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om der er en betydelig forskel i jeres respektive formuer, og navnlig hvor stor en del af formuen, der holdes uden for bodelingen. Herudover lægges der vægt på ægteskabets varighed, hvor der gælder en undergrænse på 5-6 år. Jeres samliv forud for ægteskabet kan dog også tillægges betydning. Herudover kan der lægges vægt på, om du har været hjemmegående eller udført arbejde i hans virksomhed uden rimelig vederlag/løn.

Størrelsen af kompensationen fastsættes skønsmæssigt af retten, men vil dog sjældent overstige 10 % af særejeformuen.  

En sag om særejekompensation kan tidligst anlægges, når der er indgivet anmodning til statsforvaltningen om separation/skilsmisse, dog senest inden boets afslutning med en stadfæstet boopgørelse.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

 

 

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet

Emner:

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater