Spørgsmål:
Hvor længe kan min ex-samlever udskyde delingen?
Kære Monica Kromann,
Min samlever og jeg er gået fra hinanden efter næsten 11 års samliv, og jeg er i den forbindelse i tvivl om, hvad der skal ske med de aktiver, som vi ejer i lige sameje, herunder et ældre hus, som vi har købt i fællesskab, og som har fungeret som vores fælleshjem igennem alle årene.
Jeg ønsker at vi sælge huset, og at et eventuelt provenu deles ligeligt, men min – nu tidligere – samlever har ikke været særlig samarbejdsvillig. Vi gik fra hinanden for ca. halvandet år siden, og min samlever har siden dette tidspunkt flere gange givet udtryk for at ville købe min andel af huset, men finder dog altid en undskyldning til at udskyde en eventuel handel. Jeg synes efterhånden, at situationen er uholdbar, da jeg jo har udgifter til anden bolig, som jeg deler med min nuværende kæreste.
Hvad er mine muligheder, når min tidligere samlever ikke vil samarbejde? Kan min ex-samlever virkelig bare blive ved at med at udskyde delingen?
Med venlig hilsen
Samejeren
Svar:
Kære Samejer,
Tak for din henvendelse og dine spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Det er en beklagelig – men dog desværre ikke så sjælden situation – at man efter et længere samlivs ophør, ikke kan samarbejde med hinanden, og da slet ikke når det kommer til aktiver, der ejes i sameje.
Har man købt et hus i sameje, hæfter man først og fremmest solidarisk over for kreditorer, hvilket i sig selv kan have betydelige konsekvenser. Der kan læses mere herom i brevkassen ”Kan jeg komme ud af solidarisk hæftelse”, som kan findes på advokatkromann.dk/brevkasse.
Ved køb i sameje, er det dernæst vigtigt, at der udarbejdes en samejeoverenskomst, der blandt andet tager stilling til, hvordan samejet kan bringes til ophør. Jeg vil altid anbefale, at man får advokatbistand hertil, da indholdet kan have utilsigtede konsekvenser.
Har man ikke nogen samejeoverenskomst, er der følgende muligheder:
-
at man i fællesskab finder en mindelig løsning, eller
-
at samejet bringes til ophør ved frivillig auktion.
En mindelig løsning kunne være, at ejendommen blev solgt i fri handel, således at I kunne dele et provenu eller, at den ene af Jer købte den andens ideelle andel af huset. Det kan dog i sagens natur være vanskeligt at finde en mindelig løsning herom, når det ikke er muligt at samarbejde med hinanden. En mindelig løsning er imidlertid den meste enkle og økonomisk mest fordelagtige løsning for Jer begge.
Er det ikke muligt at nå til enighed om enten overtagelse af den andens ideelle andel eller om salg til tredjemand, er det kun muligt at bringe samejet til ophør ved formelt at opsige samejet og derefter begære samejet opløst ved en frivillig auktion via fogedretten. En frivillig auktion minder på mange måder om en tvangsauktion, idet samtlige kreditorer dog skal opnå dækning ved det bud, der indkommer (i modsat fald må der begæres tvangsauktion over ejendommen). I skal være opmærksomme på, at det bud, der modtages, typisk vil være lavere end det, som ejendommen ville kunne sælges for ved fri handel, og at der skal betales en afgift på kr. 800,00 ved begæring af frivillig auktion samt herudover en afgift på 1 % af budsummen. En frivillig auktion er således en ganske dårlig løsning for Jer begge. En frivillig auktion kan dog være den eneste måde, hvorpå samejet kan opløses – men det er muligt, at udsigten til en frivillig auktion med et deraf følgende tab for begge parter - kan motivere til en mindelig løsning.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
