Hvordan fordeles fælles husudgifter ved skilsmisse?
Kære Monica
Min kone og jeg har besluttet os for at gå hver til sit efter mange års ægteskab. Vi har kunne enes om de fleste små ting i forbindelse med vores skilsmisse, men vi er ikke enige om, hvad der skal ske med vores større ejendele, herunder vores bolig.
Vi ejer huset sammen, og vi ønsker begge at blive boende efter skilsmissen. Jeg har indvilliget i at fraflytte huset, og har fundet en midlertidig lejebolig i samme by, indtil vi er kommet til enighed om huset. Dermed kommer jeg således til at betale husleje for det nye sted samt udgifter til vores fælles hus.
Mit spørgsmål er derfor: Hvordan håndterer vi bedst de forskellige udgifter forbundet med huset, mens vi stadig forsøger at enes om ejerskabet?
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Karsten
Svar:
Kære Karsten
Mange tak for dit spørgsmål til vores juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Det lyder til, at I er i gang med delingen af jeres fællesbo, en såkaldt bodeling. Her er det ikke usædvanligt, at den ene ægtefælle fraflytter det fælles hus, før der er opnået enighed om, hvem der overtager huset og på hvilke vilkår. Dette betyder dog, at du som den fraflyttende ægtefælle i en periode kommer til at have dobbelt boligudgifter, da de faste udgifter til huset som udgangspunkt skal deles mellem jer. Ejendommens udgifter kan blandt andet være terminsydelser, ejendomsskat, husforsikring, renovation mv. Forbrugsudgifterne, herunder el og varme, betales dog som udgangspunkt alene af din kone, da hun bor i huset.
Ifølge fast skiftepraksis er det den part, der bliver boende i huset, der skal betale for at leje den anden ægtefælles andel. Eftersom din kone bliver boende i huset, vil hun således skulle betale en fiktiv husleje til dig for at have brugsret til din andel af huset.
Den fiktive husleje betales som udgangspunkt ikke løbende, men opgøres i stedet ved bodelingen. Denne fremgangsmåde sikrer, at din kone ikke bliver pålagt at betale den fiktive husleje månedligt, hvilket kunne udgøre en økonomisk byrde afhængig af jeres situation.
I praksis indgås der ofte en aftale om, at den, der bliver boende i huset, afholder alle faste udgifter, mod at der ikke betales en fiktiv husleje. Denne løsning forudsætter dog ofte, at forskellen mellem de faste udgifter og den potentielle fiktive husleje ikke er for stor.
Den fiktive husleje regnes fra det tidspunkt, hvor du fraflytter jeres fælles hus og frem til det tidspunkt, hvor en af jer udtager huset, eller dette sælges til tredjemand.
Under skilsmissen og den efterfølgende bodeling er der flere forhold, I bør være opmærksomme på. For eksempel gælder det, at uanset om det alene er din kone eller jer begge, der betaler udgifterne til det fælles hus, har I begge fortsat ret til skattefradraget. Dette er vigtigt at have med i overvejelserne, når I vælger, om din kone – som den der bliver boende i huset – skal betale en løbende fiktive husleje som kompensation for brugsretten.
Ydermere skal I have taget stilling til f.eks.:
- Størrelsen af den fiktive husleje.
I kan selv bestemme, hvad den skal være på, men hvis I ikke kan nå til enighed, fastsættes den til markedslejen. Størrelsen af markedslejen udgør den leje, man kunne have opnået ved at udleje ejendommen til tredjemand. - Hvem der skal varetage den løbende vedligeholdelse af huset i forbindelse med skilsmissen, når den ene er fraflyttet.
Hvis du og din kone ikke kan blive enige om fordelingen af jeres aktiver, vil jeg anbefale, at du søger rådgivning hos en advokat, der kan varetage dine interesser og sikre en fair og korrekt deling under skilsmissen.
Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Hvis du ønsker yderligere rådgivning i forbindelse med din forestående skilsmisse, er du velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma. Kontakt os på mail: kontakt@advokatkromann.dk eller tlf. 8618 1102.
Du kan læse flere brevkasseindlæg om familieret og mange andre emner på min hjemmeside:
www.advokatkromann.dk/brevkassen/
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk
