Spørgsmål:
Kan jeg gøre et krav gældende?
Kære Monica Kromann
Jeg er i gang med at blive skilt fra min mand, og har i den forbindelse et spørgsmål angående bodelingen.
Min mand ejer et sommerhus, som jeg har betalt omfattende renoveringer til. Da jeg gjorde dette, lavede vi ikke nogen låneaftale eller lignende, men jeg havde en klar forventning om at han ville betale pengene tilbage på et tidspunkt. Har jeg mulighed for at gøre kravet gældende i forbindelse med bodelingen?
Jeg kan oplyse at der er tale om et beløb på omkring 300.000 kr., samt at renoveringen har medført at husets værdi er steget gevaldigt. Endvidere kan jeg oplyse, at vi har en ægtepagt om særeje, hvorfor vi ikke har nogen delingsformue.
Med venlig hilsen
Line
Svar:
Kære Line
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
I situationer, hvor eksempelvis en ægtefælle bruger sine økonomiske midler på at forbedre aktiver tilhørende den anden ægtefælle, kan der komme et såkaldt berigelseskrav på tale, såfremt dispositionen ikke kan karakteriseres som en udtrykkelig eller stiltiende låneaftale eller et gaveløfte. Det handler om de konkrete omstændigheder, hvorvidt der kan indfortolkes en stiltiende låneaftale eller et gaveløfte i situationen.
Et berigelseskrav kan dog kun blive aktuelt, såfremt man har lidt et tab. Det er endvidere et krav, at den anden ægtefælle har opnået en berigelse ved dispositionen.
Et berigelseskrav kan ikke være højere, end det tab, man har lidt. Dette indebærer, at du under alle omstændigheder maksimalt ville kunne kræve et beløb på 300.000 kr., også selv om sommerhusets værdi er steget yderligere. Endvidere vil den godtgørelse, som man har krav på, ikke kunne overstige den værdiforøgelse, som er tilført den anden ægtefælle. Det vil sige, at hvis din mands sommerhus eksempelvis er steget med 200.000 kr. i værdi, vil du maksimalt kunne kræve en godtgørelse på dette beløb, selv om du har lidt et større tab, eftersom din mand kun har opnået en berigelse på 200.000 kr.
Jeg skal dog gøre opmærksom på, at idet der er en gensidig forsørgelsespligt mellem ægtefæller, vil ikke alle overførsler eller tab kunne berettige til et krav mod den anden ægtefælle. Det er eksempelvis en del af forsørgelsesforpligtelsen at stille aktiver som bolig, bil eller kontante midler til rådighed for den anden ægtefælle og familien. Hvis man således har stillet en formue til rådighed for den anden ægtefælle, som er gået til almindeligt løbende forbrug og forsørgelse, vil man ikke efterfølgende kunne kræve en godtgørelse, da dette blot kan anses som en af del forsørgelsespligten efter Ægtefællelovens § 4. Man vil her eksempelvis kigge på, om I som par bidrager til forsørgelsen på lige fod. Hvis din ægtefælle har bidraget mere til forsørgelsen, end du har, kan beløbet ses som en del af din forsørgelsespligt. Hvis man derimod har brugt et beløb på at istandsætte eller forbedre aktiver, som tilhører den anden ægtefælle og derved lider et tab, kan man have krav på godtgørelse, så længe den anden ægtefælle har opnået berigelse herved.
Det vil derfor være en mulighed, at du kan gøre et krav gældende, det afhænger dog af de konkrete omstændigheder.
Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål, eller behov for vejledning i forbindelse med bodeling, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning.
Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann
