Spørgsmål:
Min kone er ramt af demens
Kære Monica Kromann,
Vi skriver til dig, da vi har brug for lidt hjælp og vejledning.
Det forholder sig sådan, at min hustru – som jeg har været gift med i mere end tre årtier – er blevet ramt af demens, og selvom symptomerne endnu er milde, så ved vi dog, at symptomerne vil tage til i den kommende tid, og påvirke min hustrus evne til at fungere i hverdagen, ikke mindst hendes mentale evner.
Vi ved, at symptomerne kan udsættes, men dog desværre ikke helt helbredes, og vi ønsker derfor hjælp til allerede nu at sikre os mod det desværre uundgåelige. Er det korrekt forstået, at vi allerede på nuværende tidspunkt kan oprette en fuldmagt til dette formål? Hvordan og hvorledes skal dette foregå for at være lovlig/gyldig?
Tak på forhånd!
Med venlig hilsen
Ægteparret
Svar:
Kære Ægtepar,
Tak for jeres henvendelse og gode spørgsmål, som jeg skal besvare i det følgende.
Jeg skal indledningsvis beklage jeres situation, som flere og flere oplever på nært hold. Demens er desværre en sygdom, der kan sætte betydeligt pres på familien og ikke mindst en samlevende ægtefælle, og det kan derfor anbefales, at man - i det omfang, der er mulighed herfor - tilstræber at sikre sig selv og hinanden mest muligt i juridisk henseende således, at den tid og de ressourcer, der skal bruges herpå begrænses mest muligt. Dette kan man eksempelvis gøre ved hjælp af en såkaldt generalfuldmagt.
En generalfuldmagt giver en anden (fuldmægtigen) ret til i enhver henseende at handle på fuldmagtsgiverens vegne. Fuldmægtigen vil med en generalfuldmagt kunne få mulighed for at bestyre fuldmagtsgiverens formue samt at kunne foretage retlige dispositioner på fuldmagtsgiverens vegne, når fuldmagtsgiveren på et tidspunkt ikke længere er i stand til at varetage egne forhold. Fordelen ved en generalfuldmagt er blandt andet, at man herved i de fleste tilfælde kan undgå fratagelse af handleevnen efter Værgemålsloven - hvilket kan være en lang proces, og som kun i særlige tilfælde kan ophæves igen - ligesom der er mulighed for at udpege én eller flere fuldmægtige. Der kan læses mere om værgemål på www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Det er en betingelse for generalfuldmagtens gyldighed, at fuldmagtsgiveren er myndig og har handleevnen i behold på tidspunktet for fuldmagtens oprettelse. Dette betyder, at fuldmagtsgiveren skal være i stand til at forstå indholdet og ikke mindst konsekvenserne af fuldmagten. En generalfuldmagt er ikke gyldig, såfremt den er udstedt på baggrund af tvang, svig eller udnyttelse, og det er fuldmægtigen, der har ansvaret for, at denne handler på baggrund af en gyldig generalfuldmagt.
Generalfuldmagten kan tilbagekaldes af fuldmagtsgiveren. Dette kræver dog i sagens natur, at fuldmagtsgiveren fortsat har handleevnen i behold. En generalfuldmagt kan herudover bringes til ophør ved at fuldmagtsgiveren kommer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne eller ved at fuldmagtsgiveren afgår ved døden.
En generalfuldmagt kan angå dele af eller hele fuldmagtsgiverens formue og/eller fuldmagtsgiverens personlige forhold. Navnlig for så vidt angår de personlige er grænserne herfor ikke helt afklaret i hverken lovgivning eller retspraksis, hvilket sætter større krav til fuldmagtens indhold. I det omfang fuldmagtsgiveren har indsat anvisninger i generalfuldmagten, er fuldmægtigen forpligtet til at følge disse, ligesom fuldmægtigen i det hele skal handle i fuldmagtsgiverens interesse. Der er dog som udgangspunkt ingen offentlig kontrol af brugen af generalfuldmagter, ligesom fuldmagten ikke forefindes i noget register.
Der kan oprettes generalfuldmagt på to måder: enten for notaren eller ved at oprettelsen bevidnes af to personer, der med deres underskrift erklærer, at fuldmagtsgiveren havde handleevnen i behold på tidspunktet for fuldmagtens oprettelse.
Det kan i denne forbindelse nævnes, at Justitsministeriet for nyligt har fremsat et lovforslag vedrørende fremtidsfuldmagter, der skal ”træde i kraft, hvis den pågældende på et senere tidspunkt som følge af sygdom, svækket mental funktion eller helbred eller lignende ikke længere har evne til at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten”. Loven er endnu ikke vedtaget. Formålet med loven er blandt andet at etablere et enklere og privatretligt alternativ til værgemål samt til generalfuldmagter. Efter lovforslaget skal fremtidsfuldmagten oprettes og underskrives elektronisk og opbevares i et umiddelbart tilgængeligt register. Fordelen herved er, at fuldmagtsgiveren får mulighed for at oprette fuldmagten i god tid og i trygge rammer samtidig med, at fuldmagtens umiddelbare tilgængelighed styrker fuldmægtigens legitimation. Fremtidsfuldmagten skal kunne oprettes af enhver, der er fyldt 18 år, og som er i stand til at handle fornuftsmæssigt, og fremtidsfuldmagten kan omfatte økonomiske såvel som personlige forhold, og endelig kan der udpeges en eller flere fremtidsfuldmægtige og subsidiære fuldmægtige.
Selvom det fremgår af lovforslaget, at fremtidsfuldmagten alene skal kunne oprettes af personer, der er i stand til at handle fornuftsmæssigt, kan det dog vise sig problematisk og give mulighed for misbrug, at der – i lovens nuværende udformning - ikke er krav om notar eller vidner.
Loven er som nævnt endnu ikke vedtaget, men såfremt den vedtages, kan den have konsekvenser for fuldmagter på det personlige område, der er oprettet frem til lovens ikrafttræden og i værste fald ugyldiggøre disse. Det kan derfor anbefales, at man søger advokatbistand, såfremt man står i en situation, hvor der er behov for en generalfuldmagt/fremtidsfuldmagt. Advokaten kan rådgive om betydningen og konsekvenserne af en sådan fuldmagt samt sikre, at den får indhold i overensstemmelse med fuldmagtgiverens ønsker og interesser.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret jeres spørgsmål, og jeg ønsker jer held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
