Skal jeg virkelig dele min formue med min eks?
Skal jeg virkelig dele min formue i tilfælde af skilsmisse?
Kære Monica Kromann,
Min hustru og jeg har været gift i næsten 13 år, men vi har dog haft en del uenigheder i den senere tid, og en separation eller endog en skilsmisse er derfor desværre nært forestående.
Vi har begge været udearbejdende, og har etableret et fornuftigt liv, hjem og en sund økonomi. Det er imidlertid undertegnede, der har bidraget mest hertil, og jeg vil naturligvis gerne have mest muligt med ud, såfremt vi skulle blive skilt.
Er det korrekt forstået, at hele formuen skal deles med 50 % til hver, uanset hvem der måtte have bidraget mest til økonomien? Vil jeg selvstændigt kunne oprette en gyldig ægtepagt?
Med venlig hilsen
Læseren
Svar:
Kære Læser,
Tak for din henvendelse og dine udmærkede spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Efter dansk ret opstår der formuefællesskab ved ægteskabets indgåelse. Formuefællesskab og fælleseje er en og samme ting, og er den formueordning, der følger direkte af loven, hvorfor den også betegnes som den legale formueordning. Formuefællesskabet er også den mest almindelige formueordning i Danmark. Formuefællesskabet ophører igen ved en række begivenheder, herunder separation, skilsmisse og død. I tilfælde af, at du og din hustru bliver separeret, skilt eller en af jer dør, skal der udarbejdes en opgørelse over hver af jeres nettoandel af jeres fællesbo. Derefter deles jeres nettofællesbo, og I får hver jeres boslod, som svarer til halvdelen af nettofællesboet. Det er således helt korrekt forstået, at hver ægtefælle som udgangspunkt vil være berettiget til halvdelen af den samlede nettoformue, uanset hvem der måtte have bidraget mest til økonomien. Denne ligedeling af nettoformuen kan imidlertid forekomme som værende urimelig, navnlig for den, der har bidraget mest. Ægtefæller har derfor mulighed for helt eller delvist at fravige dette udgangspunkt ved at oprette og tinglyse en ægtepagt.
Der findes en række forskellige særejeformer som ægtefæller kan vælge mellem, og der er mulighed for at kombinere flere af disse. Jeg vil ikke komme nærmere ind på de forskellige former her, men der er mulighed for at læse mere herom i mine tidligere brevkasseindlæg, som findes på www.advokatkromann.dk/brevkassen/.
Fælles for alle de særejeformer som ægtefæller kan vælge er, at de skal oprettes ved en ægtepagt. En ægtepagt er principielt blot en aftale mellem ægtefæller vedrørende formueordningen, men der gælder dog formkrav hertil, og en ægtepagten skal således:
- være skriftlig,
- underskrives personligt af begge ægtefæller, og
- tinglyses.
Det er således ikke muligt for den ene ægtefælle ensidigt at oprette en ægtepagt, der begrænser formuefællesskabet. Jeg anbefaler derfor almindeligvis, at alle gør sig nærmere overvejelser om oprettelse af ægtepagt allerede i forbindelse med ægteskabets indgåelse, således at man kan sikre en mere rimelig deling af formuen i tilfælde af en senere skilsmisse og separation. Det kan i denne forbindelse være en god idé at kontakte en advokat, der nærmere kan rådgive om mulighederne for og konsekvenserne af de forskellige særejeformer, og samtidig sikre, at ægtepagten er i overensstemmelse med ægtefællernes ønsker. Jeg vil anbefale, at man samtidig med en ægtepagt ligeledes opretter et testamente, idet en ægtepagt – afhængig af særejeformen - i praksis kan få en række konsekvenser for den længstlevende, herunder længstlevendes mulighed for at hensidde i uskiftet bo efter førstafdøde.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
