Svar:

Kære Læser,

Mange tak for din henvendelse og dine udmærkede spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Jeg har som advokat været involveret i et utal af sager, hvor forældrene efter en skilsmisse ikke længere kan enes, navnlig om hos hvem af forældrene børnene skal bo, eller hvor meget samvær børnene skal have med den anden forælder. Det sker desværre ikke helt så sjældent, at den ene forælder grundet samarbejdsvanskeligheder og samarbejdsuvilje nægter at udlevere børnene til samvær eller efter samvær.

Samværet og omfanget heraf, herunder et eventuelt feriesamvær, vil ofte fremgå af en samværsaftale indgået mellem forældrene eller være fastsat af Statsforvaltningen i en resolution. Sidstnævnte vil almindeligvis være tilfældet, såfremt forældrene ikke kan nå til enighed om samværet. Statsforvaltningen vil i disse tilfælde træffe afgørelse om samvær ud fra børnenes tarv, hvor der blandt andet tages hensyn til børnenes alder og modenhed, og hvor børnene så vidt muligt inddrages i sagen. Da der imidlertid allerede foreligger en samværsaftale, vil jeg ikke komme nærmere ind på, hvilke forhold Statsforvaltningen almindeligvis lægger vægt på. Det er dog vigtigt at bemærke, at såvel en af forældrene indgået aftale om samvær som en af Statsforvaltningen fastsat resolution er bindende for forældrene. En aftale indgået mellem forældrene kan efterfølgende alene tilsidesættes/ændres af Statsforvaltningen, såfremt der er væsentlige ændrede forhold siden aftalens indgåelse.

Du har som samværsforælder som udgangspunkt ret til – og krav på - det samvær, der fremgår af aftalen eller resolutionen. Hvis bopælsforælderen nægter udlevering og dermed ikke overholder samværsaftalen, har du mulighed for at anmode om fogedrettens hjælp, jf. Retsplejelovens regler herom i §§ 536 og 537. Det er i så fald en forudsætning, at:

• samværet er bestemt af Statsforvaltningen (eller evt. af Retten),
• samværet er bestemt ved en aftale mellem forældrene indgået for Statsforvaltningen, eller
• samværet er bestemt ved en skriftlig aftale mellem forældrene, og det fremgår af aftalen, at denne kan bruges som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.

Det er gratis at anmode om fogedrettens hjælp i ovenstående tilfælde, og du kan finde en blanket til dette formål på www.domstol.dk.

Fogedretten vil herefter almindeligvis indkalde Jer begge til et møde med henblik på at drøfte, hvorfor bopælsforælderen nægter at udlevere børnene til samvær. Hvis bopælsforælderen fortsat nægter udlevering, kan fogedretten blandt andet:

• Pålægge bopælsforælderen tvangsbøder indtil barnet udleveres,
• Fastsætte erstatningssamvær.
• Hjælpe med at tvangsfuldbyrde samværet.

Såfremt fogedretten bestemmer, at samværet skal tvangsfuldbyrdes, vil fogedretten hente børnene fra eksempelvis børnehaven eller skolen - som altovervejende udgangspunkt sammen med en børnesagkyndig, en repræsentant fra kommunen samt eventuelt med hjælp fra politiet. Hvis det i denne forbindelse vurderes, at børnenes ”sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare”, kan fogedretten imidlertid nægte at tvangsfuldbyrde samværet, jf. Retsplejelovens § 536, stk. 6. Fogedrettens afgørelser kan indbringes for Landsretten.

Ovenstående gælder tillige, såfremt det er samværsforælderen, der nægter at udlevere børnene efter endt samvær.

Jeg håber, at ovenstående har givet dig overblik for dine muligheder for at gennemføre samværet, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)