Hvilken skifteform skal vi vælge?

Kære Monica Kromann,

Vi har enkelte spørgsmål vedrørende dødsbo, som vi håber, at du vil besvare i din brevkasse.

Vi modtog for nyligt en indkaldelse til skifteretten i anledning af vores fars død, men vi dog er lidt usikre på, hvordan det kommer til at foregå?

Vi har læst os frem til, at der er flere skifteformer at vælge mellem. Hvad er forskellen på disse? Og hvilken bør vi vælge?

Vores far havde boet alene de seneste fem år, og havde kun en mindre opsparing samt en fast ejendom, som vi mener, er gældfri.

Med venlig hilsen

Læserne

Svar:

Kære Læsere

Tak for jeres henvendelse og gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Fremgangsmåden ved et skifte af dødsbo er reguleret i Dødsboskifteloven. Efter Dødsboskifteloven, skal Skifteretten indkalde afdødes nærmeste pårørende til et møde snarest muligt efter at have modtaget anmeldelse om dødsfaldet. Mødet kan enten foregå i Skifteretten eller telefonisk, og har til formål at skabe overblik over boets midler og arvinger, og hvor der så vidt muligt skal tages stilling til skifteformen. Skifteretten vil om nødvendigt indhente oplysninger om arvinger og testamente fra relevante registre.

Det er dog ikke i alle tilfælde, at det er nødvendigt med et møde i Skifteretten. Hvis arvingerne selv kontakter en advokat, der skal forestå bobehandlingen, og dette meddeles til Skifteretten, er det således almindeligvis ikke nødvendigt med et møde i Skifteretten.

I har som arvinger mulighed for at vælge mellem forskellige skifteformer, der ligeledes fremgår af Dødsboskifteloven. Hvorvidt den ene skifteform skal (eller kan) vælges frem for den anden, afhænger af de nærmere omstændigheder, ikke mindst omfanget af midlerne i boet. Jeg vil i det følgende kort gennemgå de mest almindelige skifteformer.

Flertallet af dødsboer skiftes privat. Det er typisk en enklere form for skifte, hvor I selv står for bobehandlingen, hvilket dog i praksis sker ved hjælp af en advokat med speciale i familie- og arveret.

Boet kan dog kun udleveres til privat skifte, såfremt de nedenstående betingelser alle er opfyldt.

  • I skal selv anmode om et privatskifte, og en anmodning om privat skifte skal være tiltrådt af samtlige arvinger. Enhver af jer kan dog kræve, at boet skal behandles af en bobestyrer ved et offentligt skifte.

  • Boet skal være solvent, dvs. at boets midler må antages at være tilstrækkelige til at dække boets gæld.

  • Mindst en af jer skal være myndig og solvent.

  • Som udgangspunkt skal afdøde ikke ved testamente have udelukket privat skifte.

  • Afgørende hensyn til eksempelvis legatarer og/eller kreditorer ikke taler imod privat skifte.

I skal herudover udpege en kontaktperson, som myndighederne og andre relevante parter kan rette henvendelse til.

I skal selv forestå udarbejdelsen af en boopgørelse og deling af arven. Det anbefales dog, at I søger advokatbistand, der blandt andet kan sikre at arven fordeles i overensstemmelse med loven – og eventuelt jeres fars ønsker, hvis denne har efterladt sig et testamente – samt overholdelse af de lovpligtige frister.

Et alternativ til privat skifte er det såkaldte bobestyrerbo. Boet udleveres til bobestyrerbehandling, hvis betingelserne for privat skifte ikke er opfyldt, jf. ovenfor, eller såfremt en af jer anmoder herom eller såfremt jeres far i et testamente har bestemt dette (jeres fars ønske om bobestyrerbehandling kan dog under visse omstændigheder tilsidesættes). Boet behandles af enten den bobestyrer, som udpeges af skifteretten eller af den bobestyrer, som jeres far måtte have udpeget ved et eventuelt testamente. Bobestyreren fungerer som boets advokat, og det er bobestyreren, der står for det praktiske i forbindelse med boskiftet, herunder arvens fordeling.

Herudover kan boet udleveres som et boudlæg, såfremt boets formuemasse - efter fradrag for begravelsesudgifter - ikke overstiger 42.000 kr. (2016). Boets midler udleveres i så fald til afdødes efterladte, der ikke nødvendigvis er identisk med afdødes arvinger. Ved et boudlæg skal der betales en retsafgift på 500,00 kr., såfremt boets formuemasse overstiger kr. 15.000,-. Da I oplyser, at jeres far har efterladt en mindre opsparing samt en fast ejendom, kan boet næppe udleveres som boudlæg.

Ved såvel privat skifte som ved bobestyrerbo, skal der betales en retsafgift på 2.500 kr. samt yderligere 6.500 kr., såfremt arvebeholdningen overstiger 1 million kr. Privat skifte er oftest enklere og hurtigere end et bobestyrerbo, og vil almindeligvis være mere fordelagtigt for arvingerne.

Valget af skifteform kan imidlertid have betydelige, skattemæssige konsekvenser, hvorfor jeg vil anbefale, at I kontakter en advokat forud for valg af skifteform.

Jeg håber, at ovenstående har givet jer svar på jeres spørgsmål, og jeg ønsker jer held og lykke i det videre forløb.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

Advokat Monica Kromann

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet