Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Ring og forklar os om din situation
Vi fører sager i hele landet

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Klar til andet ægteskab

Kære Monica Kromann,

Jeg har læst dine tidligere indlæg og kan forstå, at der automatisk opstår formuefællesskab og fælleseje, når man bliver gift, og jeg har i den forbindelse nogle spørgsmål, som jeg håber, du kan hjælpe mig med.

Jeg skal inden længe giftes for 2. gang, og jeg har allerede 2 børn (på 16 år hhv. 20 år) fra mit tidligere ægteskab, medens min kommende mand har 3 voksne børn fra sit tidligere ægteskab. Vi bor i min kommende mands hus, og det er også ham, der ejer langt det meste af indboet. Jeg vil derfor gerne vide, hvorledes jeg er stillet juridisk ved hans død? Vil jeg automatisk eje halvdelen af huset - også selvom jeg ikke står på skødet? hvis nej - hvad kan jeg gøre for at stå på skødet – er det nok at tinglyse vielsesattesten f.eks?

Såfremt han dør først, og jeg skal skifte med hans 3 børn. Hvordan er fordelingsnøglen så i forbindelse hermed – altså hvor meget arver jeg hhv. hans børn?

På forhånd mange tak for hjælpen!

Med venlig hilsen

Læseren

Svar:

Kære Læser,

Tak for din henvendelse og dine gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Formuefællesskab

Formuefællesskab er den formueordning, der følger direkte af loven, hvorfor den tillige betegnes ”den legale formueordning”, og er af samme grund også den mest almindelige formueordning. Formuefællesskabet opstår ved ægteskabets indgåelse og ophører igen ved separation, skilsmisse og død. Reglerne omhandlende formuefællesskabets opståen og ophør findes i retsvirkningsloven, der tillige indeholder regler om bl.a. deling af aktiver og pensionsordninger.

Ejerskabet af huset

Såfremt du og din kommende mand på et senere tidspunkt skal separeres/skilles eller såfremt en af jer afgår ved døden, skal der ske en ligedeling af jeres nettofællesbo, således at I hver især modtager et boslod, der svarer til halvdelen af nettofællesboet. Det karakteristiske ved formuefællesskabet er således, at der ved ophør heraf, sker en ligedeling af jeres nettoformuer. Uagtet at begrebet fælleseje anvendes synonymt med formuefællesskab, medfører dette imidlertid ikke, at der automatisk opstår sameje om aktiverne, men I vil derimod hver især eje jeres respektive aktiver – medmindre I f.eks. erhverver aktiverne i sameje. I vil samtidig - med de begrænsninger der følger af loven – have/beholde fuld rådighed over jeres egne aktiver. Du vil derfor ikke automatisk blive ejer af huset ved ægteskabets indgåelse eller ved indflytning. Afgørende for, hvem der ejer huset, er det navn, der står på skødet, og det er ikke muligt for dig ensidigt at ændre herpå. En ændring af ejerskabet kan alene ske ved en egentlig ejendomsoverdragelse som f.eks. salg og samtidig tinglysning af et nyt skøde og/eller ved tinglysning af en gaveægtepagt, såfremt overdragelsen sker med et gaveelement. Der skal i begge tilfælde betales en tinglysningsafgift.

Fordeling af arven efter din kommende mand

Formuefællesskabet ophører som anført også ved den ene ægtefælles død, og du vil som længstlevende modtage et boslod svarende til halvdelen af nettofællesboet. Hvorledes arven efter afdøde herefter skal fordeles, afhænger af, om der er oprettet et (gyldigt) testamente og af indholdet heraf. Såfremt der ikke er oprettet et testamente, skal arven fordeles i overensstemmelse med arvelovens regler herom, hvorefter halvdel af arven efter førstafdøde tilfalder længstlevende ægtefælle, medens den anden halvdelen skal ligedeles mellem førstafdødes livsarvinger, dvs. din kommende mands 3 børn. Denne fordeling kan dog i vidt omfang fraviges ved et testamente, således at arven til længstlevende og/eller livsarvinger begrænses til tvangsarven.

Jeg vil almindeligvis anbefale, at der oprettes et testamente, såfremt den ene eller begge ægtefæller har børn fra tidligere forhold/ægteskab. Et manglende testamente kan i yderste konsekvens medføre, at længstlevende skal gå fra hus og hjem, idet længstlevende skal skifte med førstafdødes livsarvinger, medmindre der er meddelt samtykke til uskiftet bo. Der kan læses mere om testamenter, tvangsarv samt uskiftet bo på www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet

Emner:

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater