Skal vi oprette en ægtepagt?
Kære Monica Kromann,
Min hustru og jeg har nogle spørgsmål vedrørende vore pensioner, som vi håber, at du vil besvare.
Vi har i dine tidligere brevkasseindlæg læst, at pensioner som altovervejende udgangspunkt ikke skal deles i forbindelse med en skilsmisse.
Jeg har under hele ægteskabet været den udearbejdende, medens min hustru overvejende har været hjemmegående, og kun i begrænset omfang været i beskæftigelse.
Vi ønsker ikke, at den ene af os skal stå dårligere i pensionsmæssigt henseende som følge af den måde, hvorpå vi har indrettet ægteskabet. Hvordan sikrer vi en mere rimelig deling af vore pensioner?
Vi ønsker, at vore pensioner skal ligedeles i tilfælde af skilsmisse. Er dette muligt?
Med venlig hilsen
Ægteparret
Svar:
Kære Ægtepar,
Mange tak for Jeres henvendelse og de relevante spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Efter de nuværende regler i Retsvirkningsloven – der regulerer ægteskabets retsvirkninger - udtager hver ægtefælle som hovedregel egne rimelige pensionsrettigheder forlods - dvs. før en ligedeling af fællesboet - hvorfor disse pensionsrettigheder ikke indgår i den del af fællesboet, der deles ved separation eller skilsmisse. Hvad der udgør en rimelig pensionsrettighed, beror ofte på en konkret vurdering, herunder af pensionsrettighedens art, hvem der indbetaler til ordningen, og om indbetalingerne er regelmæssige, dog vil arbejdsmarkedspensioner almindeligvis blive anset som værende rimelige, uanset om pensionsordningen er en del af et ansættelsesforhold eller en overenskomst.
Der gælder imidlertid flere undtagelser til ovenstående hovedregel. En række ekstra pensioner og ekstraordinære pensionsindbetalinger vil i mange tilfælde blive betragtet som ikke-rimelige pensioner, hvorfor værdien af disse skal deles ved et skifte. Herudover kan den omstændighed, at I har indrettet Jer således i pensionsmæssig henseende, at din hustru er urimeligt stillet ved separation eller skilsmisse medføre, at din hustru efter omstændighederne kan være berettiget til en fællesskabs- og rimelighedskompensation, hvis I på et tidspunkt bliver separeret eller skilt. I kan læse mere om fællesskabs- og rimelighedskompensation i mine tidligere brevkassesvar, som I kan finde på www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Såfremt I ønsker en mere rimelig deling af Jeres respektive pensionsrettigheder, er det muligt i et vist omfang at fravige ovenstående ved oprettelse af en ægtepagt. Det kan således ved ægtepagt aftales, at heller ikke urimelige pensionsrettigheder skal deles. Men I har dog også mulighed for ved en ægtepagt at aftale, at også (værdien af) rimelige pensionsrettigheder skal deles. Det er kun muligt at aftale deling af pensionsrettigheder, der har karakter af kapital- eller ratepension, men derimod ikke pensionsrettigheder, der har karakter af løbende livsbetingede pensionsordninger. I forbindelse med oprettelse af en ægtepagt om deling af pensioner, skal I være opmærksomme på, at det kun er muligt at aftale, at værdien af pensionsrettighederne skal ligedeles. Medmindre pensionsrettigheden kan ophæves, har I således hver især pligt til at udtage Jeres egne pensionsrettigheder. Dette kan stille store likviditetskrav til den betalende ægtefælle, særligt hvis der er tale om et mindre bo. Der er dog i disse tilfælde mulighed for at få en afdragsordning eller at give den anden ægtefælle en andel af kapital- og ratepensionen.
Som det fremgår af ovenstående, kan formuleringen af ægtepagten have utilsigtede og vidt-rækkende konsekvenser, hvorfor jeg anbefaler, at I lader en advokat udarbejde ægtepagten for Jer, således at ægtepagten får indhold i overensstemmelse med Jeres ønsker. Advokaten vil samtidig kunne rådgive Jer om, hvordan I vil kunne sikre hinanden bedst muligt i andre økonomiske sammenhænge, herunder behovet for et testamente.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk
