Hvordan kan vi hjælpe vores søn økonomisk i forbindelse med ejendomskøb?

Kære Monica

 

Vores søn skal snart til at flyve fra reden, og er i den forbindelse begyndt at undersøge mulighederne for at købe hus. Vi som forældre vil gerne hjælpe ham økonomisk på vej, men vi har svært ved at finde rundt i reglerne.

I hvilket omfang kan vi give et tilskud skattefrit? Og må vi godt låne ham en større sum penge til en lav rente, eller helt rentefrit?

 

På forhånd tak.

 

Med venlig hilsen

Erik og Lone

 

Familiehandel og forældrekøb

Vi rådgiver om familieoverdragelse og forældrekøb af fast ejendom til børn og nærtstående

Se mere

Familielån

Et rentefrit familielån er en god hjælp til børn eller børnebørn, husk advokatbistand til aftalen

Se mere

Svar:

Kære Erik og Lone

 

Tak for jeres spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

 

Som forældre har I mulighed for at hjælpe jeres børn økonomisk på flere forskellige måder.

 

For det første kan forældre årligt give et beløb i gave til deres børn. Beløbet reguleres årligt og udgør i 2025 kr. 76.900,-. Begge forældre kan give dette beløb, og I kan derfor samlet give i alt kr. 153.800,-. Det skal dog bemærkes at gaven skal gives fra hver jeres formue, således at det ikke blot er én forældre, som overfører det fulde beløb. Hvis der overføres større gaver end ovenfor anført, skal der betales en afgift på 15% for det overstigende beløb.

Herudover er det muligt at yde et familielån. Et familielån er et lån med favorable vilkår. Alt efter hvad I ønsker, kan I således yde lånet rentefrit eller til en særligt lav rente. Der er ingen begrænsning på hvor stort et sådant lån må være, ligesom der som udgangspunkt ikke er krav til vilkårene. Man skal dog være opmærksom på at et sådant favorabelt lån i skattemæssig henseende kan anses som en gave. Hvis lånet anses som gave, vil det blive pålagt afgift i det omfang det overstiger det tilladte afgiftsfrie beløb.

Hvis man skal undgå at lånet anses som en gave, er der visse krav som bør overholdes. Lånet bør etableres som et anfordringslån, hvilket betyder at långiver kan kræve lånet tilbagebetalt med kort varsel. Desuden er det min anbefaling at der oprettes et gældsbrev i forbindelse med ydelsen af lånet, således at låneforholdet kan dokumenteres overfor skat.

Det er efter omstændighederne muligt at kombinere de to muligheder, således at der ydes et lån, som årligt nedskrives med det afgiftsfrie beløb. Dette forhold må dog ikke være aftalt på forhånd, da lånet i så fald vil blive anset som en gave. En eventuel nedskrivelse af gælden skal derfor aftales fra år til år.

Der er mange ting som bør overvejes i forbindelse med et familielån. Det er derfor min klare anbefaling at I tager kontakt til en advokat i forbindelse med lånet, således at I kan blive vejledt tilstrækkeligt om jeres muligheder, samt hvilke omstændigheder I bør være opmærksomme på i forhold til skat og lånets vilkår.

 

Jeg håber, at ovenstående besvarede jeres spørgsmål.

 

Såfremt I har brug for yderligere hjælp eller rådgivning, er I velkomne til at kontakte KROMANN advokatfirma på tlf. 86 18 11 02 eller mail kontakt@advokatkromann.dk

 

I kan læse flere af mine brevkasseindlæg om udlændingeret, familieret, arveret, og mange andre emner på min hjemmeside:

https://www.advokatkromann.dk/brevkassen/

 

Med venlig hilsen

 

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

Familielån

Et rentefrit familielån er en god hjælp til børn eller børnebørn, husk advokatbistand til aftalen

Se mere

Familiehandel og forældrekøb

Vi rådgiver om familieoverdragelse og forældrekøb af fast ejendom til børn og nærtstående

Se mere
Advokat Monica Kromann

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Kontakt
KROMANN advokatfirma

 

 

 

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

 

 

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet