Hvordan ansøger jeg om arbejdstilladelse som trainee i Danmark?

Kære Monica,

 

Jeg er amerikansk statsborger og jeg har fået tilbudt et job i en dansk virksomhed, der ønsker at ansætte mig til at hjælpe med deres opstart i mit hjemland. For at kunne varetage dette job skal jeg først gennemgå oplæring og uddannelse i Danmark.

 

Jeg er usikker på, hvilke type arbejdstilladelse, jeg skal ansøge om, og jeg vil gerne høre, hvordan jeg kan få arbejdstilladelse i denne situation.

 

Samtidig vil jeg gerne vide, hvilke betingelser der gælder for, at jeg kan tage min kone og vores 2-årige barn med til Danmark, og hvordan ansøgningsprocessen for arbejdstilladelse og opholdstilladelse som familie fungerer.

 

Jeg ser frem til at høre fra dig.

 

Med venlig hilsen

 

Andy

 

Udlændingeret

Familiesammenføring, asyl, statsborgerskab og opholdstilladelse

Se mere

Arbejdstilladelse

Vi er de rette rådgivere, hvis du ønsker at søge om arbejdstilladelse i Danmark.

Se mere

Permanent opholdstilladelse

Hvis du allerede har opholdstilladelse, kan vi bistå med ansøgningen om permanent ophold

Se mere

Svar:

Kære Andy

 

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

 

Hvilken type tilladelse skal du ansøge om?

I din situation, hvor en dansk virksomhed har tilbudt dig oplæring og uddannelse, vil du typisk skulle ansøge om en opholds- og arbejdstilladelse som trainee. Denne ordning giver personer fra udlandet mulighed for at få oplæring og arbejde i Danmark i en bestemt periode med et erhvervsmæssigt hensyn som grundlag.

 

Trainee-ordningen giver dig mulighed for at få erfaring og viden om virksomhedens produkter og forretningsmetoder, med henblik på senere at hjælpe dem med at opbygge deres marked i dit hjemland.

 

Arbejdstilladelse som trainee:

For at få opholds- og arbejdstilladelse som trainee i Danmark skal du opfylde nogle grundlæggende krav:

 

  • Trainee-ordningen kræver, at din ansættelse har et uddannelses- eller oplæringsformål. I dit tilfælde betyder det, at virksomheden skal dokumentere, at din oplæring i Danmark er nødvendig for at kunne hjælpe med at udvikle deres marked i dit hjemland.

 

  • Uddannelseskrav: Det er en betingelse, at du gennemgår et uddannelses- eller kursusforløb i Danmark med relevans for det arbejde, som du skal varetage for den danske virksomhed i udlandet.

 

  • Lønkrav: Virksomheden skal kunne dokumentere, at din løn- og ansættelsesvilkår lever op til de danske arbejdsforhold, der er sædvanlige inden for det fagområde, du skal arbejde.

 

Tilladelsens længde:

En opholds- og arbejdstilladelse gives for ét år ad gangen, og et trainee-forløb kan højst vare 24 måneder, så din kontrakt kan ikke overskride denne periode.

 

Opholdstilladelse for din familie:

Når du ansøger om opholds- og arbejdstilladelse som trainee, kan du samtidig ansøge om opholdstilladelse for din kone og jeres barn. I forbindelse hermed er der nogle betingelser, som skal være opfyldt, før din kone og jeres barn kan opnå opholdstilladelse som medfølgende familie. Din kone skal bl.a. dokumentere, at hun er gift med dig. For så vidt angår jeres barn, skal I kunne fremlægge relevant dokumentation, som f.eks. kopi af fødselsattest.

 

Ansøgningsprocessen:
Du ansøger om dansk opholds- og arbejdstilladelse som trainee hos Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI), hvor du bl.a. skal indsende dokumentation for din ansættelse, uddannelse og løn. Samtidig kan du ansøge om opholdstilladelse for din familie ved at fremsende dokumentation for ægteskab, børns alder og eventuelt jeres økonomi.

 

Ovenstående er blot en meget forkortet gennemgang af de betingelser, som skal være opfyldt for at kunne få opholds- og arbejdstilladelse som trainee i Danmark. Det kan være svært selv at finde rundt i de mange betingelser, samt vurdere, hvorvidt disse betingelser er opfyldt. Det er derfor min klare anbefaling, at du kontakter en advokat, som kan uddybe de enkelte betingelser og vurdere om disse er opfyldt.

 

KROMANN advokatfirma har mange års erfaring indenfor udlændingeområdet og har hjulpet adskillige personer med at få diverse opholds- og arbejdstilladelse. Såfremt du ønsker bistand til ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, er du meget velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma på telefonnummer: 86 18 11 02 eller på mail: kontakt@advokatkromann.dk.

 

Du kan læse flere af mine brevkasseindlæg om udlændingeret, familieret og mange andre emner på min hjemmeside: https://www.advokatkromann.dk/brevkassen/

 

Med venlig hilsen

 

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

Udlændingeret

Familiesammenføring, asyl, statsborgerskab og opholdstilladelse

Se mere

Arbejdstilladelse

Vi er de rette rådgivere, hvis du ønsker at søge om arbejdstilladelse i Danmark.

Se mere

Dansk statsborgerskab

Vi giver dig overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, når du søger om statsborgerskab.

Se mere
Advokat Monica Kromann

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater.

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet.